- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
90

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

108

§ 22. Modregning (Qvittning).

hængig af Fordringshaverens gode Tro. Efter dansk
Kon-kursl. § 15 er det ikke tilstrækkeligt, at Fordringen af
Fordringshaveren eller hans Arvelader var erhvervet inden
Konkursens Begyndelse; der opstilles desuden som Betingelse, at
Erhververen ikke var vidende om, at Skyldneren var undveget
for Gjæld, eller at hans Bo af nogen Fordringshaver var begjært
taget under Konkursbehandling, eller at han maatte forudse sit
Fallissement som nær forestaaende (§ 24). Selv om Erhvervelsen
er skeet efter Konkursens Begyndelse, er dog Ret til paa
lignende Maade at fordre Modregning tilstede, naar Fordringen
hidrører fra en Forpligtelse, som Fordringshaveren under lige
Forudsætninger har paadraget sig inden dette Tidspunkt. Reises
der Tvivl om Tidspunktet for Erhvervelsen, tilstedes det
Fordringshaveren med Ed at bekræfte Rigtigheden af sit Opgivende.
Efter svensk Ret maa Fordringen have været erhvervet, inden
Forlangende om Konkursbehandling var bleven Fordringshaveren
bekjendt (Konkursl. § 82). Til Bekræftelse af sin gode Tro er
Fordringshaveren, naar Begjæring fremsættes, forpligtet til at
aflægge Ed (§ 91). Anmeldes Fordringen af Arving, bliver
Edens Affattelse lempet derefter, § 82.

For at kunne gjøre denne Ret til fuld Afkortning
gjældende behøver Fordringshaveren vistnok ikke at have anmeldt
sit Krav for Konkursretten. Imidlertid er den, der ikke har
iagttaget nævnte Formalitet, udsat for, at Boet, ved at
transportere sin Fordring til Andre, afskærer ham Adgang til
Modregning, forudsat at Fordringen er knyttet til et
Omsætnings-papir. At Boet er berettiget hertil, er udtrykkelig udtalt i d.
Konkurslov § 15, 2 St. og i n. Konkurslov § 119; det Samme maa,
ogsaa uden positiv Lovhjemmel, antages at gjælde i svensk Ret.

Fordringer, som ikke opfylde de ovenfor udviklede
Betingelser for fuld Afkortning, fyldestgjøres af Boet kun mod samme
forholdsvise Nedsættelse, som andre Fordringer af lignende Art
maa taale. Optræder Boet med Søgsmaal mod nogen af dets
Skyldnere, som har en saadan Modfordring, læres det i Norge,
at han kan gjøre denne gjældende ved Kontrasøgsmaal, men
kun for et saaledes nedsat Beløb.1

1 Schweigaard, Om Konkurs S. 178—179.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free