- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
98

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

IOO

§ 27. Forældelse (Præskriptionj.

Forældelsen afbrydes ved Fordringshaverens Paakrav, der
ikke er bundet til nogen bestemt Form.1 For det Tilfælde, at
Fordringshaveren ei ved, hvor Skyldneren skal træffes, gives for
svensk Rets Vedkommende detaillerede Forskrifter i Frdn. 1862
§ i, andet og tredie Stykke.2 I Sverige gjælder ogsaa den
særegne Regel, at ligeoverfor Eieren af indtegnet Eiendom
Ind-tegningsfornyelse har samme Virkning som Paakrav, Frdn. § 3.:i

Hvis Flere hæfte for Forpligtelsen, maa Paakrav ske til hver
Enkelt4, jfr. s. Frdn. § 5.

Ligeledes afbrydes Forældelsen ved Skyldnerens
Erkjendelse, hvad enten den fremkommer udtrykkelig eller kan udledes
af nogen af ham foretagen Handling; den kan da ogsaa navnlig
ligge i Betaling af Renter eller Afdrag5, jfr. Frdn. § 3.

At Fordringen stadfæstes ved Dom, regnes i Danmark og
Norge for en med Paakrav eller Erkjendelse ligestillet Afbrydelse,
saaledes at Forældelsesfristen antages paany at begynde sit Løb
fra Dommens Afsigelsesdag.6 Den svenske Lov indeholder en
lignende Bestemmelse, forsaavidt Skyldneren, personlig eller ved
Fuldmægtig, er tilstede, eller ifølge Rettergangsreglerne burde
have været tilstede ved Dommens Afsigelse. I modsat Fald
udkræves Dommens Forkyndelse til Skyldneren, og saafremt
saadan Forkyndelse ikke finder Sted, løber Forældelsesfristen
fra det Tidspunkt, da Skyldneren sidste Gang hørtes i Sagen,
eller indkaldtes for Retten, Frdn. § 4.

Den nordiske Ret tillægger ikke Mindreaarighed nogen
Indflydelse paa Forældelsens Løb. Derimod turde det, selv uden
Hjemmel i positiv Lovforskrift, opstilles som en Grundsætning,
at Forældelse ikke indtræder saalænge som Fordringshaver og
Skyldner repræsenteres af samme Person.

Virkningen af Forældelse er, at Forpligtelsen taber sin

1 Gram II. 1, S. 425 ff., Hallager-Aubert I. S. 172 ff., Lassen, Alm. D.
S. 318 ff., Nordling, Om Præskription S. 107 ff.

2 Nordling, Om Præskription S. 109.

3 Nordling, Om Præskription S. 110

4 Gram II, 1, S. 428.

5 Gram II, x. S. 427, Hallager-Aubert I, S. 172. Lassen, Alm. D. S. 318.

b Gram II, 1. S 414. Lassen. Alm D. S 319 — 320.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free