Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOO
§ 27. Forældelse (Præskriptionj.
forpligtelsen endnu staar ved Magt, saafremt Fordringshaveren
har undladt at holde sit Krav ilive i Forhold til Kautionisten.
Med Hensyn til, hvad han i saa Henseende har at iagttage,
henvises til de ovenfor fremstillede almindelige Regler, jfr. s. Frdn.
§ 18. For Selvskyldnerkautionisters Vedkommende komme dog
efter svensk Ret ogsaa særegne Bestemmelser til Anvendelse,
se Frdn. 28 Juni 1798 § 4, K. Forkl. 29 Juli 1812, K. Kundgj.
9 Mai 1835, jfr. Promulgationslag 10 Aug. 1877 § 13. Nævnte
Forordning fastsætter nemlig for saadanne Forpligtelser en kortere
Forældelsestid af 12 Maaneder (det er 360 Dage), der beregnes fra
Hovedforpligtelsens Forfaldsdag eller fra den Dag, hvorpaa
Forloveren særskilt har forpligtet sig til at betale. Denne Slags
Forældelse har altsaa ikke Anvendelse, naar ingen bestemt Forfaldsdag
(for Skyldner eller Forlover) er fastsat; dog antages dette Tilfælde
ikke at være forhaanden, naar Fordringen lyder paa Betaling en
vis Tid efter Opsigelse. Til at afbryde Forældelsens Løb
udkræves Søgsmaal, der skal forfølges efter derom givne Regler.
De i s. Frdn. 1862 § 5 indeholdte, ovenfor gjengivne Regler
angaaende subsidiært Ansvar i Tilfælde af, at Forældelse er
indtraadt for nogen Medforpligtet, ere direkte alene fastsatte for
Tiaars-Forældelsen, men antages analogisk at gjælde ogsaa for
den her nævnte, særegne Kautions-Forældelse.
Endvidere er det en Følge af Kautionsforpligtelsens
akcesso-riske Natur, at denne bortfalder som Følge af, at Hovedfordringen
er forældet, uanseet at Fordringshaveren ligeoverfor Kautio
nisten har iagttaget, hvad der i Almindelighed udkræves for at
forhindre Forældelse. Dette gjælder i alle tre Lande for de
Kautionister, der ikke have overtaget samme Ansvar som
Hovedskyldneren. Derimod har man i dansk og norsk Ret fundet
overveiende Grund til at antage, at Fordringen kan holdes ilive
ligeoverfor Selvskyldnerkautionisten, omend Hovedskyldneren er
frigjort.1 Den svenske Ret opstiller derimod i dette Punkt
ingen Forskjel mellem Selvskyldnerkautionisten og den simple
Kautionist.2
Enkelte obligatoriske Forpligtelser ere undergivne extra-
1 Gram, II, 1, S. 413, 2 S. 779, Hallager-Aubert II, S. 501 — 502,
herimod Ørsteds Hdbg. VI, S. 398, Lassen, Sp. D. S. 220.
2 Nordling, Om Præskription S. 116—117, Agardh, Om Borgen S. 67—68.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>