- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
108

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

io8

§ 29. Begreb.

Kjøb og Salg væsentlig negativt, som en Overdragelse mod
Vederlag i Penge af en legemlig eller ulegemlig Ting med
Undtagelse af Arbeide og Brugsret.1 Vi ville imidlertid her slutte
os til den P"orfatter, der senest inden den nordiske Literatur har
leveret en samlet Fremstilling af det heromhandlede Retsforhold,
og definere Kjøbekontrakten som en Kontrakt, der er rettet paa
endelig Afhændelse af en Gjenstand eller Formuerettighed mod
et Vederlag i Penge.2

I Henhold til den saaledes givne Begrebsbestemmelse skulle
vi i Korthed redegjøre for Kjøb- og Salgsforholdets Forskjellighed
fra endel beslægtede Retsforhold.

Den Kontrakt, som ligger Kjøbekontrakten nærmest, og
hvoraf Kjøbekontrakten egentlig kun er en Art, er
Byttekontrakten. Forskjellen ligger her alene i det betingede
Vederlags Art, idet dette ved Kjøb og Salg, i det Mindste for den
væsentligste Del, bestaar i Penge eller dermed i Handel og Vandel
ligestillede Gjenstande, medens det ved Bytte bestaar i andre
Formuegoder.3 Forskjellen er forøvrigt, som det senere skal
nærmere paavises, af liden retlig Betydning.

Derimod er Forskjellen mellem Kjøb og Salg paa den ene og
Leie paa den anden Side af større retlig Interesse, og Grændsen
vil efter den givne Begrebsbestemmelse formentlig være at drage
saaledes, at hvor det Formuegode, som er Kontraktens
Gjenstand, endelig gaar ud af Overdragerens Formue, foreligger Kjøb
og Salg, medens der foreligger et Leieforhold, hvor det, som
overdrages, kun er den temporære Benyttelse af et Formuegode,
der vedbliver at tilhøre Overdrageren.4 Faktisk vil det imidlertid
oftere kunne stille sig uklart, hvorvidt Parterne have ment at
indgaa det ene eller det andet af disse Retsforhold.5

Fra Gave skiller Forholdet sig ved det betingede Vederlag.
Selv om dette er sat adskillig lavere end Gjenstandens gjængse
Pris, maa man dog betragte Forholdet som Kjøb og Salg,
saalænge der ikke hos Overdrageren har været en Gavehensigt;

1 Schrevelius II, S. 482—483. Jfr. I,assen, Sp. D. S. 2.

2 Hagerup S. 4.

3 Gram II, 2, S. 15 — 16, Hallager-Aubert I, S. 197—198, 271, Lassen,
Sp. D. § 22, Schrevelius II, S. 482, Hagerup S. 3—4.

* Gram II, 2, S. 105 —106, Hagerup S. 2, herimod Lassen, Sp. D. S. 26.

5 Hagerup 1. c.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free