- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
118

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Il8 § 35- Kjøbekontraktens Virkning i Forholdet mellem Parterne.

være Parternes Mening, være det Sted, hvor Gjenstanden i
Kontraktsøieblikket befandt sig eller af Sælgeren opgaves at
befinde sig, og hvor Kontrakten angaar en generisk bestemt
Gjenstand Sælgerens Bosted (for Handelsmænd deres Forretningssted)
paa Kontraktstiden.1

Ved legemlige Ting vil Kjøberen regelmæssig have Krav
paa at blive sat i Besiddelse af Samme. Imidlertid kan man
ikke anse Sælgeren forpligtet til at gjøre noget positivt Skridt
til at indsætte Kjøberen i Besiddelsen, hvorimod han har gjort
sin Skyldighed, naar han til rette Tid og Sted aabner Kjøberen
Muligheden af at faa Tingens Besiddelse ved at holde den i
Beredskab for ham.2 At forsende Tingen til Kjøberens Bolig
paaligger ikke Sælgeren uden særlig Aftale. Har han imidlertid
paataget sig dette, maa han med Hensyn til Forsendelsen følge
Kjøberens Ordre og i Mangel af saadan besørge Forsendelsen paa
almindelig forsvarlig Maade.3

Hvorvidt Kjøbekontrakten gjør det til en Pligt for Sælgeren
at afholde sig fra Brugen af den omkontraherede Gjenstand, vil
afhænge af forskjellige Omstændigheder, saasom Gjenstandens
Art o. lg. Ved Handelsvarer vil saaledes som Regel enhver
Brug være utilladelig, hvorimod’i andre Forhold næppe som
Regel en forsvarlig Brug kan antages at være Sælgeren forment.

Sælgeren maa i Mellemtiden mellem Kontraktens Afslutning
og dens Opfyldelsestid vise den tilbørlige Agtsomhed for Tingens
Bevaring, og bliver, om han brister heri, erstatningspligtig.4
Hvor stor Grad af Agtsomhed han har at vise, vil tildels kunne
være afhængig af de forskjellige Forhold, f. Ex. om Tiden for
Kontraktens Opfyldelse er udskudt alene af Hensyn til den ene
Kontrahent eller i begge Kontrahenters Interesse; men som
almindelig Regel kan man formentlig antage, at han er forpligtet
til at vise den Agtsomhed, som en forstandig Mand pleier at
vise i sine egne Anliggender. Om Tingen uagtet udvist tilbørlig
Agtsomhed gaar tilgrunde eller beskadiges, har han herfor intet
Ansvar, og Spørgsmaalet om han, uanseet Tingens hændelige

1 Hagerup, S. 139, Hindenburg, S. 45. Jfr. Schrevelius II, S. 442—443
Jfr. .dog Ørsteds Hdbg. V, S. 142—143.

2 Hagerup, S. 18—19.

3 Hindenburg, S. 47.

4 Schrevelius II, S. 501 — 502, Hagerup, S. 45. Jfr. Assarsson, S. 49.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free