- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
126

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

126

§ 38 Bytte og Mageskifte.

II.

§ 38.

Bytte og Mageskifte.1

Som allerede tidligere bemærket adskiller Bytte og Mageskifte
sig kun ved Vederlagets Art fra Kjøb og Salg, idet Retshandelen
benævnes Bytte eller Mageskifte, naar et Formuegode afhændes
mod andet Vederlag end Penge eller dermed ligestillede Gjenstande.

Med Hensyn til Benævnelsen bemærkes, at paa Svensk
«skifte» synes at være det generelle Navn, ligesom det Samme
tildels gjælder om «Bytte» paa Dansk og Norsk. Sidstnævnte
Udtryk benyttes dog fortrinsvis, hvor rørligt Gods gives for
andet rørligt Gods, medens «Mageskifte» bruges, hvor fast
Eiendom byttes mod fast Eiendom.

Da Bytte efter sit Væsen er en dobbelt Afhændelse, bliver
Forholdet i det Hele, forsaavidt angaar den formueretlige Side,
at behandle efter de for Kjøb og Salg gjældende Regler, idet
enhver af Parternes Stilling nærmest bliver at sammenligne med
Sælgerens.2 D. og N. L.’s 5—3 har ogsaa til Overskrift «Om
Kjøb og Salg og om Mageskifte»,3 og om end i flere
Bestemmelser kun Kjøb og Salg særlig nævnes, er det ikke tvivlsomt,
at de givne Bestemmelser ogsaa blive at anvende paa Bytte og
Mageskifte, forsaavidt ikke netop den Omstændighed, at her den
ene Kontraktsgjenstand ikke er Penge, maatte bevirke en
Afvigelse. Det Samme gjælder den svenske Lov, hvis H. B.’s
i Kapitel er overskrevet «Om kop och skifte», uden at senere
«skifte» nævnes særskilt i det hele Kapitel.4 Det er saaledes klart,
at hvor Kjøb og Salg er modsat Gave, maa under førstnævnte
Retshandel ogsaa indbefattes Bytte og Mageskifte. Salgsforbud
maa ogsaa antages at omfatte Forbud mod Afhændelse mod
andet Vederlag end Penge, ligesom Forbud mod at optræde som
Kjøber maa gjælde ogsaa ligeoverfor Bytte og Mageskifte. Er
for Salg en vis Form foreskreven, maa denne ogsaa iagttages

1 Se i det Hele Gram II. 2, §§ 87—88, Hallager-Aubert I, §§ 66—68,
Lassen. Sp. D. § 22, Schrevelius II, § 295, Ørsteds Hdbg. V, Kap. 4 (S. 217—22).

2 Gram II, 2, S. 68 ff., Hallager-Aubert 1, S. 272 ff , Lassen, Sp. D.
S. 110, Schrevelius II, S. 517 ff., Jfr. Assarsson S. 48, Hagerup S. 3—4.

1 I N. L. heder det: «Om Odels Kiøb og Løsning, og anden Kiøb, Sal
og Mageskifte.»

4 I J. B. er forøvrigt Skifte omhandlet i Kap. 3 og Kjøb i Kap. 4.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free