Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 42- Gave. Begreb og Arter.
137
1872 § 26. Heller ikke kommer det an paa, om Gavens
Gjenstand er en legemlig Ting eller en Formueret forøvrigt,
ligesom under de anførte Betingelser Eftergivelse af en Fordring
samt forøvrigt Opgivelse af erhvervede Rettigheder indebærer
en Gave.1
Motivet for en Gave vil naturligvis sædvanligen være
Velvilje ligeoverfor Erhververen, men Retshandelens Karakter
forandres ikke derved, at der til Grund for Samme ligger et andet,
endog egennyttigt Motiv, saasom Hensigten hos Erhververen at
fremkalde en velvillig Stemning ligeoverfor Giveren, der tænkes
i Fremtiden at kunne komme denne til Nytte. Heller ikke
forandrer det Retshandelens Karakter, at Bevæggrunden er
Taknemmelighed for tidligere Gaver eller Tjenester fra Modtagerens Side
(remuneratoriske Gaver), hvorimod Forholdet vistnok bliver et
andet, hvor den senere Ydelse rettelig opfattes ikke som en af
Taknemmelighed bevirket Gjengave men som et Vederlag for den
tidligere Ydelse, 2 hvad der praktisk ofte vil være ganske
vanskeligt at skjelne mellem.
Om remuneratoriske Gaver gjælder der forøvrigt i svensk
Ret visse særskilte Regler, hvorom nærmere nedenfor.
Gaver kunne inddeles i Livsgaver (donationes inter vivos)
og Dødsgaver (donationes mortis causa). Til førstnævnte Art
høre de Gaver, der ere beregnede paa at opfyldes i Giverens
levende Live, medens saadanne Gaver, som først ere beregnede
paa Opfyldelse efter Giverens Død høre til sidstnævnte Art.3
Gaver, som faktisk ere ufuldbyrdede ved Giverens Død, ligesom
Gaver, gjorte paa Dødsleiet, blive forøvrigt ifølge n. Arvel.
31 Juli 1854 § 65 i Henseende til Reglerne for Testationsfriheden
at behandle lige med Dødsgaver.
Kun Livsgaver skulle her omhandles, idet de for Dødsgaver
af Hensyn til Giverens Arvinger gjældende særlige Regler
sammenhænge med de øvrige Bestemmelser angaaende Adgangen til at
raade over sine Efterladenskaber, hvilke fremstilles i Arveretten.4
1 Gram II, 2, S. 76, Lassen, Sp. D. S. 114, Ørsteds Hdbg. V, S. 380
Nellemann, Bidrag S. 71 — 72.
2 N. Retst. 1881 S. 257, jfr. Gram II, 2, S. 75, Lassen, Sp. D. S. 116
3 Gram II, 2, S. 76—82, Lassen, Sp. D. S. 117—118, Hallager-Aubert I,
S. 292—294.
4 Jfr. Nordisk Retsencyklopædi II, Deuntzer, Den nordiske Arveret S. 119.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
