- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
143

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I4O § 44- Fortsættelse. Om Gavers Afkræftelse ved Giverens Konkursbo.

Giverens Insolvents1, gaar den nyere Theori2 ud paa, at
Omstødelse kan fitide Sted, uanseet om de 3 Maaneder ere forløbne
eller ikke, idet Kreditorernes Ret her ikke støttes paa
Konkursloven, men paa den almindelige civilretlige Sætning, at
«Bedragelighed» ligeoverfor Trediemand ikke skal komme denne til Skade,
en Ret der ikke ved den norske som ved den danske Konkurslov
er positivt begrændset i Tid. Denne Mening synes ogsaa at have
positiv Hjemmel i N. L. 5—13—44, iste Led, saaledes som dette
Lovsted fortolkes af de nyere Forfattere.3 Og godkjendes denne
Opfatning, vil den Gavemodtager, der har været i ond Tro, i det
Hele være at betragte paa samme Maade, som ovenfor udviklet
i Henhold til den danske Ret, kun at den her satte Tidsgrændse
af i Aar ikke gjælder efter norsk Ret.4

Forsaavidt angaar Gaver til Beslægtede, har den norske
Konkurslov i § 43, der stadfæster Bestemmelsen i N. L. 5—13
—44, 2det Led, den samme Regel som den danske Lov.

Angaaende Konkursboets Ret ligeoverfor Trediemand, til
hvem Tingen maatte være afhændet, samt angaaende den Tid,
inden hvilken Retten maa gjøres gjældende fra Konkursboets
Side, haves i den norske Konkls. §§ 48 og 49 Bestemmelser, der
i det Væsentlige stemme overens med de tilsvarende danske, dog
at Tilbagesøgning fra Trediemand ogsaa kan finde Sted, naar
denne var vidende om, at Skyldneren paa den Tid, da
Retshandelen af ham blev indgaaet, var i noget af de Tilfælde, der
give Fordringshaverne Ret til at kræve Konkursbehandling.

Den svenske Konkurslovs Bestemmelse (§ 36, iste Moment)
knytter, ligesom den norske, Kreditorernes Tilbagesøgningsret
udelukkende til det udvortes Faktum, at Gaven er fuldbyrdet — for
faste Eiendommes Vedkommende Lagfart søgt — i Løbetaf de 3
sidste Maaneder før Konkursens Begyndelse (jfr. Ls. § 12),
hvorhos tillige kræves, at Kreditorerne af Gaven have havt «mærkelig

1 Bevidsthed herom maa formentlig være tilstrækkelig, uden at det kan
kræves, at Retshandelen, Modtageren bevidst, indgaaes for at skade Kreditorerne.
Nellemann, Bidrag S. 60. Hallager-Aubert (I, S. 310—311) synes imidlertid
ogsaa at kræve den sidstnævnte Betingelse.

2 Hallager-Aubert I, S. 310—312. Afhandlinger af Prof. Getz i N. Retst.
1878, S. 629 ff. og 1881 S. 209 ff. Se herimod Nellemann, Bidrag S. 59 ff.

3 Hallager-Aubert I, S. 310 og det der Citerede. Se herimod Nellemann,
Bidrag S. 55 ff.

4 N Retst. 1881. S. 292-293.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free