- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
189

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§57- C*m Vexlers Forældelse.

ikke antages at begynde at løbe før Forfaldsdag.1 Paa den anden
Side er det klart, at den, der indfrier en Vexel, efter at
Vexel-retten mod ham og Formænd er forældet, ikke herved faar
nogen Regresret ligeoverfor sine Formænd.

Regelen i denne Paragraf gjælder foruden Endossenter ogsaa
den Adressat eller Honorat, der har indfriet Vexelen fra
Nødsadressaten eller Intervenienten-2

For Avalister maa Forældelsen beregnes paa samme Maade
som for dem, med hvem de hæfte.3

De for Forældelsen fastsatte Frister kunne ikke ved Aftale
forkortes eller forlænges; en i selve Texten indtagen Aftale om
Forkortelse vilde man dog maaske tillægge Gyldighed.4

Til Vexelforældelsens Afbrydelse er ifølge § 80 ikke
privat Paakrav tilstrækkeligt, men hertil kræves i Almindelighed
Forkyndelse (delgifvande) af Stævning eller Anmeldelse i
Skyldnerens under Behandling staaende Bo (bevakning i gäldenärs
till konkurs afträdda bo).5 Imidlertid kan den, der er stævnet
under en Vexelsag, efter den danske og den norske Vexellov
standse den mod ham selv fra Stævningsøieblikket løbende
Forældelse ved at indvarsle hvilkensomhelst af sine Formænd
for Processens Skyld (litis denunciatio), hvilken Ret formentlig
ogsaa maa tilkomme Bo, hvori Fordringen er meldt, og den
saaledes Varslede kan atter afbryde Forældelsen mod
Akceptanten ved at varsle ham. Denne sidste Bestemmelse er ifølge
Lovens Motiver anseet nødvendig, fordi den saaledes Indvarslede
ellers ikke kunde holde Akceptantens Regresforpligtelse i Kraft.
Men den turde af denne Grund være ufornøden, da det vistnok
maa antages, at Vexeleieren taber sin Ret ogsaa ligeoverfor
de øvrige Vexelskyldnere ved at lade Retten mod Akceptanten
forældes.6 I svensk Ret gjælder denne Adgang til Indvarsling

1 Aubert, Vexelret S. 328—329, Bergstrand, Kommentar S. 196 —197.
Evaldsen, Fortolkning S. 318—320.

2 Aubert, Vexelret S. 329, Evaklsen, Fortolkning S. 319.

3 Aubert, Vexelret S. 329.

4 Aubert, Vexelret S. 330. Imod Gyldigheden af enhver saadan Aftale

Evaldsen, Fortolkning S. 311.

6 Aubert, Vexelret S. 332, Bergstrand, Kommentar S. 198, Evaldsen,
S. 321—322.

6 Aubert, Vexelret S. 333, Evaldsen, Fortolkning S. 324—326, jfr
Bergstrand, Kommentar S. 199—200. ’

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free