- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
204

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

204

§ 64. Forsikringskontrakter.

VII.1

§ 64.

Forsikringskontrakter.

Ved Forsikringskontrakter forstaaes Kontrakter, som gaa
ud paa, at den ene Part (Forsikringsgiveren, Assurandøren) skal
godtgjøre den anden (Forsikringstageren, den Assurerede) den
Skade, som denne maatte lide ved en eller anden Begivenhed.’1
De Arter af Skade, hvorimod det er almindeligst at forsikre, ere
Søskade og Brandskade, videre Tab, bevirket ved en anden
Persons (navnlig Forsørgerens) Sygdom eller Død, samt af, at
man ved Ulykkestilfælde bliver udygtig til Arbeide.

Forsikring tegnes enten som Præmieforsikring eller som
gjensidig Forsikring.

Præmieforsikringen gaar ud paa, at Forsikringsgiveren mod
et Vederlag, Præmie, der i Regelen sættes til en vis Procent af
den forsikrede Gjenstands Værdi, skal erstatte den Skade, der
ved Begivenheder af den omhandlede Art maatte ramme den
anden Part med Hensyn til den forsikrede Gjenstand.

Ved den gjensidige eller indbyrdes Forsikring
(ömse-sidig försäkring) forstaaes derimod en Aftale mellem flere Personer,
hvis Interesser ere udsatte for en nogenlunde ensartet Fare, om
gjensidig at erstatte hverandre den ved saadan Ulykke opstaaende
Skade paa den forsikrede Gjenstand, idet indtrædende Tab efter
nærmere bestemte Regler fordeles paa samtlige Interesserede i
Forhold til Størrelsen af Enhvers Interesse. Ogsaa ved saadan
Forsikring turde det være almindeligt, at man paa Forhaand
fastsætter en foreløbig Præmie og saa ved Opgjøret, da det
viser sig, hvormeget enhver Interessent har at tilsvare, kun
fordeler det Over- eller Underskud, som maatte vise sig.

1 Se Gram II, 2, §§ 210—217, Hallager-Aubert I, §§ III —113, jfr. § 114,
Lassen, Sp. D. §§ 41—42, Schrevelius II, § 332, Ørsteds Hdbg. V, Kap. 7,
§§ 6—14 (S. 305—369), F. Brandt, Om Søforsikring, et Tillæg til Søretten.
Kristiania 1876, Gram, Den private Søret efter dansk Lovgivning (Kjøbenhavn
1851), Kap. 4 (S. 403—596), Hambro, Den privata Sjörätten, §§ 82—96,
O. Platou, Om Livsforsikringskontraktens Natur. Kristiania 1887.

2 Gram II, 2, S. 593, Hallager-Aubert I, S. 454, Lassen, Sp. D. S. 226,
Schrevelius II, S. 645.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free