- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
205

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

205 § 64. Forsikringskontrakter.



Som Forsikringsgiveree optræde i Regelen kun Selskaber, der
have mere eller mindre detaljerede Vedtægter, hvori indeholdes
de nærmere Vilkaar, paa hvilke Kontrakterne indgaaes, og her
skal derfor kun omhandles visse Hovedpunkter, som gjælde,
hvor intet Andet er aftalt.

For Kontraktens Indgaaelse er ingen Form foreskreven,
men det er almindeligt at oprette et skriftligt Dokument (Police),
indeholdende Angivelse af den forsikrede Gjenstand, Størrelsen
af det Tab, og Arten af den Skade, mod hvilken Forsikringen
gjælder, Præmiens Størrelse og forøvrigt de nærmere Vilkaar,
hvorom Parterne ere blevne enige. Om Stempelpligten se d.
L. 19 Febr. 1861 §§55 og 56, d. L. 21 Marts 1874 § 4 og
s. Kgl. Frd. 24 Septbr. 1886 § 8. Ofte vil det være aftalt, at
Forsikringsgiverens Forpligtelse først indtræder, naar Policen
er modtaget af Forsikringstageren og den første Præmie betalt.1
Der kan Intet være til Hinder for, at Forsikringen omfatter
Skade, som maatte være lidt, før Kontrakten kom istand; men
hertil kræves særlig Aftale2 og at den Forsikrede ikke,
Forsikringsgiveren uafvidende, i det Øieblik, Kontrakten indgaaes,
kjender til, at Ulykken er indtraadt.

Af Kontraktens Formaal følger, at man kun kan forsikre
mod det Tab, som man virkelig vil lide, om den forudsatte
Ulykke indtræder. En Kontrakt, hvorved en Gjenstand forsikres
over sin Værdi, er derfor ingen ren Assurancekontrakt. Som
Hazardkontrakt kan man imidlertid neppe nægte en saadan
Kontrakt Gyldighed, hvor begge Parter ved Indgaaelsen have
kjendt det omhandlede Forhold. Men hvor dette ikke er
Tilfældet, kan man ikke forsikre en Gjenstand over dens Værdi
eller overhovedet gjennem Forsikring betinge sig en større
Erstatning i Tilfælde af en Begivenheds Indtræden end
tilstrækkeligt til at dække det Tab, som derved i Virkeligheden kan
paa-føres den Forsikrede.3 Handles herimod, vil Kontrakten i ethvert
Fald være ugyldig for den overskydende Dels Vedkommende,
og hvor Forsikringstageren har handlet i ond Tro, antages han

1 N. Retstidende 1877 S. 778.

2 Se dog sv. Sjöl. § 211

3 Gram II, 2, S. 596—597, Hallager-Aubert I, S. 456—457, Lassen, Sp. D.
R. 228. jfr. Schrevelius II, S 646—647.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free