- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
206

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

224

§ 64. Forsikringskontrakter.

at tabe ethvert Krav paa Erstatning, 1 foruden at han paadrager
sig Strafansvar. Paaregnet Fordel, f. Ex. ved Kjøbmandsvarer,
som ere underveis, ansees det derimod tilladeligt at forsikre, og
hvor det Tab, som Forsikringen tegnes mod, ikke ligefrem kan
anslaaes i Penge — saaledes som f. Ex. ved Livsforsikring og
Forsikring mod Legemsbeskadigelser — maa det bero med
Parternes Aftale om Størrelsen af den eventuelle Erstatning.

At tegne Forsikring for et mindre Beløb end den forsikrede
Gjenstands eller Interesses Værdi, er derimod fuldt tilladeligt,
og det er endog ikke ualmindeligt, at Forsikringsselskaber ikke
ville forsikre fuldt ud. Hvor ikke særlige Bestemmelser
undtagelsesvis ere til Hinder herfor, maa det antages, at den
overskydende Del af Værdien kan forsikres hos en anden
Assurandør.2 Derimod er det ikke tilladt at forsikre samme Gjenstand
hos Flere mod den samme Fare udover dens Værdi
(Dobbelt-forsikring i teknisk Forstand). Sker saadan Dobbelforsikring
svigagtigt, maa vistnok begge Kontrakter være ugyldige. Sker
den derimod i god Tro, maa, hvor Kontrakterne ere indgaaede
samtidigt, mulig Skade fordeles pro rata paa de forskjellige
Forsikringsgivere; ere Kontrakterne indgaaede til forskjellig Tid,
vil den yngste Kontrakt blive ugyldig for den Del, hvormed
denne Kontrakts og den ældre Kontrakts Forsikringssum
tilsammen overstiger Værdien.3 De større Forsikringsselskaber have
forøvrigt i Almindelighed nærmere Bestemmelser herom.

Angaaende Arten af den Fare, hvorimod Forsikringen
skal gjælde, kunne Parterne træffe enhver Aftale, som ikke strider
mod Lov og Ærbarhed. Forsikring mod Tab, som den
Forsikrede maatte lide ved at foretage en ulovlig eller usædelig
Handling, maa saaledes være ugyldig.4 Skade, fremkaldt ved
den Forsikredes egen forsætlige Adfærd, hvad enten denne
bestaar i direkte Skadetilføielse eller i Undladelse af at træffe
rimelige Foranstaltninger til Tabets Forebyggelse, vil vistnok
ikke ansees som Gjenstand for Erstatning, og det Samme maa
vel antages i Almindelighed, hvor den Forsikredes Adfærd

1 Lassen, Sp. D. S. 229 ff.

a Gram II, 2, S. 597, Schrevelius II, S. 646, Ørsteds Hdbg. V, S. 319.

Gram II, 2, S. 600, Lassen, Sp. D. S. 230, jfr. Ørsteds Hdbg. S.
320—321.

4 Ørsteds Hdbg. V, S. 306.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free