- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
208

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

208

§ 65- Særskilt om Søforsikring. 20 7

1864 §§ 186—274, haves i Danmark og Norge ikke
almindelige Lovbud om dette Emne senere end Kristian V’s Lov,
D. og N. L. 4 — 6. Imidlertid turde det være almindeligt, at
Søforsikring i Danmark tegnes paa det Vilkaar, som indeholdes
i den under 2 April 1850 konfirmerede Konvention for det
kjøbenhavnske Assurancekompagni og i Norge i Henhold til
den af Norsk Veritas udgivne reviderede Søforsikringsplan at
November 1881, og at saaledes den danske Konvention af 1850
og den reviderede norske Plan af 1881 jævnligt faktisk komme
til at være afgjørende for Søforsikringskontrakter, indgaaede
i disse Lande.

Som Gjenstand for Søforsikring1 nævner s. Sjöl. § 186,
jfr. d. Konv. 1850 § 34 og n. PI. 1881 § 2, enhver Interesse,
som kan anslaaes i Penge og er afhængig af, at Fartøi eller
Last ikke tabes eller formindskes i Værdi som Følge af Farer,
der kunne opstaa under Søfart. De almindelige Gjenstande for
Søforsikring ere:

Skib (Kaskoforsikring); Fragt og Passagerpenge-, Varer eller
Gods; paa Varerne hvilende Bodmerikrav med Præmie;
Havaribidrag; andre Fordringer, som maa søge sin Fyldestgjøreise i
Skib, Ladning eller Fragt; forventet Gevinst paa Varer; Provision
paa Varer; den af en Forsikringsgiver overtagne Risiko; se s.
Sjöl. § 187, jfr. d. Konv. 1850 § 34, n. PI. 1881 § 3.

Undtaget fra Søforsikring er ifølge s. Sjöl. § 188 Skippers
og Besætnings Kaplake, Hyre og Løn, undtagen forsaavidt disse
Gjenstande forsikres af Rederiet i Forening med Skibet eller
Fragten, §§ 198 og 199, Krigsfornødenheder og Livsmidler, der
eies af eller føres til Rigets erklærede Fjende, samt Gjenstand,
der er forbodmet til hele sin Værdi. D. Konv. 1850 § 35 og
n. Pl. 1881 § 2 indeholde hermed stemmende Regler, dog at i
Norge Skipperen kan forsikre Kaplaken.

Angaaende Forsikring udover Gjenstandens Værdi
henvises til S. 206 samt til s. Sjöl. §§ 191 ff., jfr. d. Konv.
1850 § 52, n. PI. 1881 §§ 7 ff. Om Forsikringsværdiens
Ansættelse med Hensyn til de forskjellige Gjenstande haves

1 Brandt, Om Søforsikring S. 15 — 23, Gram, Søret S. 426—456, Hambro,
Sjörätt S. 318—327.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free