- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
219

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 I 8 § 68 Om Tingsleie i Almindelighed.



saaledes som senere nærmere skal paavises, skriftlig Kontrakt
paabudt med den Virkning, at Undladelse heraf faar en for de
enkelte Tilfælde nærmere bestemt Indflydelse paa Forholdet
mellem Parterne og navnlig for den af Parterne, hvem
Undladelsen bliver at lægge til Last — oftest Udleieren — medfører
en i visse Henseender mindre heldig Stilling, end om skriftlig
Kontrakt var indgaaet. I saadanne Tilfælde vil ogsaa enhver
af Parterne naarsomhelst kunne kræve lovformelig Kontrakt
oprettet. Oprettelse af skriftlig Kontrakt kan i alle tre Lande ogsaa
være af Interesse for Leietageren til Beskyttelse af hans Ret
ligeoverfor Trediemand. Om det stemplede Papir se d. L.
19 Febr. 1861 §§ 39—41, n. L. 9 Aug. 1839 § 9, s. Kgl. Frd.
24 Septbr. 1886 § 8.

En ikke usædvanlig Fortn for et Leieforholds Opkomst er
den, at et ældre Leieforhold, efterat den for Samme bestemte
Tid er udløben, fortsættes uden udtrykkelig ny Aftale (relocatio
tacita). Ovenfor er omtalt, hvorledes man i saadanne Tilfælde
skal antage Leiesummen og Leietiden bestemt. Tilbage staar at
afgjøre, naar en saadan stiltiende P"ornyelse overhovedet kan
ansees for at være indtraadt. Her er det klart, at Leieren ikke
ved at undlade den ham paahvilende Pligt at levere tilbage til
Udleieren eller stille til hans Raadighed den leiede Ting kan
erhverve nogen Ret til at kræve Forholdet fortsat, ligesom heller
ikke den Omstændighed, at Udleieren ikke strax skrider til
Rettens Hjælp for at faa Tingen igjen, kan være tilstrækkelig.
For at den ene Part skal kunne gjøre gjældende en saadan
stiltiende Fornyelse, vil der kræves, at den anden Part har vist en
Adfærd, der med Føie kan opfattes som en Beslutning om
Fortsættelse. Naar dette kan siges at være Tilfældet, er imidlertid
vanskeligt i Almindelighed at afgjøre, og navnlig i Jordleielovgivningen
ere derfor i enkelte Tilfælde bestemte Regler opstillede i denne
Henseende, ligesom i det Hele en længere fortsat Brug af
Gjenstanden fra Leierens Side uden Protest fra Udleierens Side i de
fleste Tilfælde maa kunne tydes derhen, at Parterne ere enige
om Forholdets Fornyelse, og komme hertil saadanne
Omstændigheder, som at Leievederlaget fremdeles betales og modtages
uden Indvending, er Sagen klar.1

1 Gram II, 2, S. 112—113, Hallager-Aubert II, S. 16, Lassen, Sp. I).
S. 28—29.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free