Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 § 71. Om Livsfæste ved Bøndergaarde.
Hoveriet, eier tidligere udgjorde en væsentlig Del af
Leie-vederlaget, spiller nu en mindre Rolle. Det er nemlig forbudt
at indføre det paa Gaarde, som engang ere blevne hoverifri, og
derhos har Lov 4 Juli 1850 givet saavel Fæster som Eier en
vidtstrakt Ret til at kræve det afløst mod en Pengeafgift, for
hvilken Eieren da faar Udpantningsret, men næppe Fortrinsret i
Fæsterens Bo.1 Videre er der for at virke til Hoveriets
Afskaffelse tillagt de Godseiere, som afskaffe det, Begunstigelser med
Hensyn til Ret til at inddrage en vis Mængde Fæstejord under
Hovedgaardens Brug, ligesom Hoveriydelserne, hvor de fremdeles
bestaa, ere nærmere ordnede ved flere Lovbud, navnlig Frd.
6 Decbr. 1799.2
Skatter og Afgifter til Ståt og Kommune vil det som Regel
ved Kontrakten være paalagt Fæsteren at udrede. I Mangel af
særlig Aftale maa man imidlertid i det LIele anvende de samme
Fordelingsprinciper, som ved de fri P’orpagtninger; dog maa
mærkes, at flere Skattelove, f. Ex. Frd. 15 April 1818 og
24 Juni 1840 § 14 selv bestemme om Fordelingen, og at
disse overhovedet paalægge Fæsterne en større Del af
Skatterne, end der efter den nævnte Fordelingsgrund vilde komme
til at paahvile dem.3 Selv hvor Skatterne skulle udredes af
Fæsteren, er imidlertid Eieren i Almindelighed ansvarlig for dem
ligeoverfor det Offentlige, men har da for sit Regreskrav hos
Fæsteren Udpantningsret.4
Vedligeholdelsen af Bruget er Fæsterens Pligt, og som
allerede nævnt er med Hensyn til Bygninger m. M. den Stand,
hvori disse ved Synsforretning ere ham overleverede, afgjørende
for hans Forpligtelse i denne Henseende. Selv Ødelæggelse ved
ulykkelig Hændelse falder for den væsentlige Del paa Fæsteren.
D. L. 3—13 —10 udtaler nemlig, at om Gaardens Bygninger
komme til Skade ved Ildsvaade eller anden Ulykkeshændelse,
kan ikke Fæsteren af den Grund opsige sit Fæste, men skal med
Husbondens og Bymændenes Hjælp gjenopbygge Gaarden.
Hovedforpligtelsen paaligger altsaa Fæsteren, medens Husbonden antages
1 Lassen, Sp. D. S. 77 79, Borup S. 233 ff., jfr. Deuntzer, Skifteret,
S. 282—83.
2 Se nærmere Gram II, 2, S. 208—213.
3 Gram II, 2, S. 220, Borup S 235.
4 Gram II, 2, S. 220.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
