Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
§ 79- Bygsel.
kunne ansees anvendelige paa almindelige Forpagtninger.1 Det
Karakteristiske ved Bygsel synes da at maatte søges deri, at
som Bygselmand (Leilænding) ansees den, der har leiet særskilt
matrikuleret Jord, hvoraf han selv svarer alle Skatter og Afgifter,
og for hvilken Vederlaget betales dels ved en Sum en Gang
for alle ved Kontraktens Indgaaelse (Bygsel- eller
Indfæstnings-sum) dels ved aarlige (delvis ogsaa treaarlige) Ydelser.2 Imidlertid
kan man næppe nægte, at ogsaa Jord, som ikke er særskilt
skyldsat, naar den drives som en almindelig Gaard og har
dennes Størrelse, kan være Gjenstand for Bygsel, medens
omvendt ikke ethvert særskilt matrikuleret Jordstykke, hvor
ubetydeligt det end er, bør kunne være Gjenstand for Bygsel i
privatretlig Forstand, idet N. L. 3—14 klarlig forudsætter, at
Jorden er Gjenstand for særskilt Gaardsdrift.3
Nogen Pligt til at bortleie Jordeiendomme findes ikke i
Norge, saaledes som i Danmark, og den Eier, som vil bortleie
sin Jord, har som nævnt Valget mellem Bygsel eller almindelig
Forpagtning. Kontraktens Indgaaelse er saaledes en aldeles
frivillig Sag.
N. L. 3—14—25 paabyder Oprettelse af skriftligt
Bygsel-brev, som bekostes af Feilsendingen og forbliver i hans Værge.
Til at trygge Leilændingen ligeoverfor senere Rettighedshavere
er Thinglæsning nødvendig, og Prioriteten regnes i
Kollissions-tilfælde fra Thinglæsningstiden, L. 12 Oktbr. 1857 § 5, uden
at Besiddelsestagelse kommer i Betragtning.4 Om det stemplede
Papir se L. 9 Aug. 1839 § 4. Bygselseddelen skal ifølge det
nævnte Lovsted indeholde Eiendommens Navn og Skyld,
ligesom dens Matrikulnummer selvfølgelig bør angives, videre
Angivelse af den Landskyld, som Leilændingen skal betale, jfr.
1 Hallager-Aubert II, S. 60. Den Betydning, Spørgsmaalet havde for den
offentlige Ret, idet Bygsel var den eneste Form af Jordleie, som gav Stemmeret,
er derimod bortfalden ved Grundlovsbestemmelse af 4 Juli 1S84.
a Hallager-Aubert II, S. 60—62. Jfr. Aschehoug, Norges off. Ret II, 1,
S. 317.
3 Ved gjentagne Beslutninger har vistnok Storthinget anerkjendt som
Bygsel-mænd Leiere af værdiløse Jordlapper, men disse i Anledning af Stemmeretstvist
afgivne Kjendelser kunne ikke være afgjørende for den privatretlige Fortolkning
af Begrebet Bygsel. Se Hallager-Aubert S. 61 Noten.
4 Hallager-Aubert II, S. 46—47. Se ogsaa Nordisk Retsencyklopædi II,
Matzen og Lassen, Den nordiske Tingsret § 27.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
