- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
250

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

268

§ 79- Bygsel.

der vistnok i Almindelighed ved de Eiendomme, som regelmæssig
bortbygsles, forbliver uforandret, medens Jordens forøgede Værdi
viser sig ved en Forhøielse i Bygselsummen. Landskylden er i
Regelen ansat i visse Varer, men ifølge N. L. 3 —14—15 har
enhver af Parterne Ret til at kræve den afgjort i Penge, i hvilken
Anledning der aarlig stiftsvis sættes offentlige Taxter, de
saakaldte Kapitulstaxter, paa de vigtigste Skyldspecies.

Landskylden skal ifølge N. L. 3 —14—16 erlægges inden
Juleaften, eller hvis Jorddrotten bor længere end 7 Mile borte
inden Kyndelsmisseaften, og Oversiddelse af Tiden skulde
medføre Forhøielse med en Fjerdepart, en Bestemmelse, som dog
næppe kan anvendes uden i det lidet praktiske Tilfælde, at
Landskylden afgjøres in natura. Af samme Grund blive ogsaa
de noget uklare Bestemmelser om, hvor langt Leilændingen er
pligtig at føre Landskylden, lidet praktiske.

Landskylden er ifølge N. L. 5 —13—35 prioriteret i
Lei-lændingens Bo, efter N. L. 1—22—26 maa der ikke søges
Nam i hans Bo, før Landskylden er betalt, og efter N. L. 3—
14—41 maa Leilændingen, naar han fraviger Gaarden ikke føre
sine Sager bort, før han har betalt sin Landskyld.1 For
resterende Landskyld paa det offentlige Bygselgods haves
Udpantningsret, Reskr. 22 Marts 1780 og L. 14 Juni 1816 § 3.

3. Tredieaarstage, en Afgift som Leilændingen hvert 3die
Aar har at udrede til Jorddrotten, men som nok i Praxis ofte
udredes med en Trediedel aarlig. Afgiftens Størrelse er fastsat
ved N. L. 3 — 14—12, og Forandring heri er vistnok, ligesom
ved Landskylden, usædvanlig. Hvor, f. Ex. ved offentligt
Bygselgods, Bygselsummen og Landskylden tilfalde forskjellige
Personer, følger Tredieaarstagen Bygselsummen. Skjønt der ved
Bestemmelsen af denne Afgift nærmest er tænkt paa Bygsel
paa Livstid, maa man formentlig antage, at i Mangel af anden
Aftale Afgiften ogsaa skal udredes ved Bygsel paa Aaremaal,
naar kun Leilændingen har fæstet paa længere Tid end 3 Aar.2

4. Skydsfærd. Efter N. L. 3—14—19 er Leilændingen
videre pligtig at forrette Skydsfærd eller Flytning for Jorddrotten,
dog ikke længere end 3 Mil ad Gangen og ikke oftere end 4

1 Hallager-Aubert II, 2, S. 76—80.

’ Hallagcr-Aubert II, S. 80-81.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free