Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
§ 79- Bygsel.
mærkes, at det i Leilændingskommissionens oftere citerede
Hovedindstilling indeholdte Forslag bl. A. gaar ud paa nærmere at
begrændse og ordne Adgangen saavel til at betinge Arbeidspligt
som Forkjøbsret.1
Til Sikkerhed for Leilændingen skal Jorddrotten ved Bygsel
-brevets Udstedelse levere ham en Kvitte r ingsbog, som
Leilændingen selv bekoster og hvori afskrives, hver Gang han
erlægger Bygsel, Landskyld, Tredieaarstage eller anden jorddrotlig
Rettighed, hvorhos Jorddrotten selv skal holde en hermed
stemmende Bog, N. L. 3—14—20, jfr. 16 og 22, Frd. 26 Juni
1715. Leverer Jorddrotten ikke Leilændingen Bog paa
Forlangende, eller forsømmer han at gjøre ordentlig Afregning med
Leilændingen, taber han sit Tilgodehavende baade for de
forløbne og det løbende Aar, N. L. 3—14—22, jfr. 5 —13—49
og 3—14—44-2
Det er allerede bemærket, at hvor intet Andet er aftalt
eller i vedkommende Lov fastsat, er det Leilændingen, som har
at udrede de paa Eiendommen faldende Skatter og Afgifter,
hvilke imidlertid, som hvilende paa Jorden, ville komme Eieren
til Last, forsaavidt de ikke ved Udpantning kunne erholdes hos
Leilændingen.3
Hvilken Brugsret der tilkommer Leilændingen med Hensyn
til den egentlige Jordvei, og hvorledes den bygslede Gaard skal
drives, udtaler Loven sig kun sparsomt om, undtagen forsaavidt
angaar offentligt Jordegods, angaaende hvilket adskillige
Bestemmelser haves i Lov 20 August 1821, hvilke imidlertid ikke uden
videre kunne anvendes paa Leilændingsgods i Almindelighed.4
Det bliver derfor Parternes egen Sag at komme overens 0111
det Fornødne,5 og hvor Intet er aftalt, antages Leilændingen
for sin Brugstid berettiget til at drive Gaarden ganske som han
selv finder det hensigtsmæssigt og fordelagtig, og selv aabenbar
Vanrøgt vil maaske i saa Tilfælde ikke antages at give
Jorddrotten nogen Ret til at skride ind eller ved Forholdets Ophør
1 Se Lovforslagets Kap. 5 og 6.
2 Hallager-Aubert II. S. 84. Jfr. Schweigaards Proces I, § 115,
3 Hallager-Aubert II, S. 98.
4 Hallager-Aubert II, S. 85—86.
0 Om endel almindeligere Aftaler i denne Henseende se
Leilændingskommissionens Hovedindstilling S. 46—47.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
