- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
280

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

28o

§ 85. Forvaririgskontrakt.

Forholdet.1 Et saadant Krav paa Godtgjørelse kan dog ikke
antages uden særlige Grunde. At Godtgjørelsen, helt eller
delvis, gives i Form af en Ret til at bruge Tingen, er heller
ikke i sig selv tilstrækkeligt til at forandre Forholdets Karakter.
Laan til Brug bliver Retshandelen ikke herved, saalænge det
dog maa ansees for dens Hovedhensigt at bevare Tingen for
Overlevereren.2 Heller ikke en Brugsret kan antages uden særlige
Grunde, saasom ligefrem Aftale eller at Tingens Bevarelse
kræver, at den bruges.

Depositarens Pligt gaar ud paa at opbevare Tingen
og at tilbagelevere den ved Forholdets Ophør.

Angaaende hans Pligt i førstnævnte Henseende haves
for Danmark og Norge en nærmere Regel i D. og N. L.
5—8 —17, hvor det heder: «Annammer nogen anden Mands
Gods i Forvaring og til at gjemme, da bør hand det at
gjemme som sit eget Gods. End kommer der Ild i hans Hus
og opbrænder det, eller Tyve bortstiele det, eller det af anden
Ulykke bortkommer tillige med hans eget Gods, da være han
angerløs. End vorder hans eget Gods bevaret, og det bevises,
at hand hafde Tid og Leilighed det betroede Gods med sit at
frelse, da gielde hand igien det, som hand i Forvaring annammet
hafde.» Angaaende Fortolkningen af dette Lovsteds første
Punktum har der gjort sig afvigende Meninger gjældende.3 Den
rette Mening turde vistnok være, at Deponentens Pligt gaar ud
paa at bevare Tingen med den Omhu og Agtsom hed, som han
pleier at udvise ligeoverfor ham selv tilhørende Gjenstande af
paagjældende Art, dog at grov Uagtsomhed ikke maa
udvises. Naar altsaa Tingen, trods at saadan Agtsomhed er
udvist, beskadiges eller gaar til Grunde, svarer han ikke herfor.
Denne Regel kan baade formindske og forstørre Depositarens
Agtsomhedspligt i Sammenligning med f. Ex. Leietagerens, det
Første, naar han ogsaa i egne Anliggender er mere skjødesløs
end en omhyggelig og agtsom Mand i Almindelighed, det Sidste,

1 Gram II, 2,8.440—441, Hallager-Aubert II, S 148—149, Schrevelius II,
S- 575-

2 Gram II, 2, S. 441, Hallager-Aubert II, S. 148, Schrevelius II, S. 576.

3 Gram II, 2, S. 447—453, Hallager-Aubert II, S. 151 —153, Lassen,
Sp. D. S. 272, Ørsteds Hdbg. V, S. 414—418, Torp i Ugeskr. for Retsv. 1880

s. 384-387-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free