- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
289

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

289 § 88. Husbondens og Tyendets gjensidige Retsforhold.



for Danmark afgjort ved L. 1854 §§ 14 og 21.1 Af disse
Bestemmelser maa §21, der handler om tyrannisk eller mislig
Adfærd mod tidligere Tyende, vistnok ogsaa i det Væsentlige
gjælde i de øvrige Lande. Naar derimod § 14 under nærmere
bestemte Betingelser tillader Tyendet at hæve Kontrakten, fordi
Husbonden er flyttet, maa herimod for Sverige erindres Legost.
§ 49, hvoraf man formentlig kan slutte, at Flytning inden
Riget ikke giver Tyendet saadan Ret. I Norge vil
formodentlig Spørgsmaalet blive at løse efter Omstændighederne i det
enkelte foreliggende Tilfælde.

Omkostningerne ved Tyendets Fremmøde i Tjenesten maa
i Danmark og Norge bæres af dette selv; den større
Udgift, som maatte foraarsages ved, at Tjenesten paa Grund af
Husbondens Flytning maa tiltrædes paa et andet Sted end
paaregnet, bæres dog af Husbonden, d. L. 1854 § 14. I Sverige
skal derimod efter Legost. § 43 Husbonden hente Tyendet «med
dess kista och kläder» eller betale dets Flytningsomkostninger.

Ligesom saaledes i Danmark og Norge Tyendets Pligt
til at indfinde sig i Tjenesten ikke kan kræves direkte opfyldt
ved Tvang,2 saaledes gjælder det Samme i alle tre Lande om
Husbondens Pligt til at modtage Tyendet i Tjenesten.

I Danmark medfører Husbondens uberettigede
Nægte n af at modtage Tyendet, at dette beholder Fæstepengene
og yderligere kan kræve sin Løn for den aftalte Tjenestetid,
dog ikke over et halvt Aar, samt Kostpenge for samme Tid,
dog ikke over 8 Uger, L. 1854 § 13.3 I Norge medfører
og Husbondens Nægtelse, at Tyendet beholder Fæstepengene
og har Krav paa Erstatning. Dennes Størrelse er for enkelte
Kjøb-stæder sat til Beløbet af et halvt Aars Løn, PI. 3 Decbr. 1755 §§5
og 8, Reskr. 5 Juni 1776 §§ 7 og 8, dog vel kun under Forudsætning
af, at Kontrakten er indgaaet paa mindst et halvt Aar, hvorhos
Husbonden straffes med Bøder, som imidlertid maa bortfalde, naar
han i sine forandrede Forhold eller Omstændighederne forøvrigt
har rimelig Grund for sin Vægring. Paa Landet og i de øvrige
Byer er Erstatningen sat til Beløbet af et fjerdels Aars Løn,

1 Gram II, 2, S. 470—471.

2 Lassen, Sp. D. S. 329.

J Gram II, 2, S. 473. Lassen, Sp. I). S. 325.
Nordisk Retsencyklopædi. II. *9

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free