- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
296

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2C)S § 89. Fortsættelse. Om Tyendeforholdets Ophør.

Misligholdelse fra Tyendets Side der kræves, for at Husbonden
skal være berettiget til at bortvise det, og det maa her bero paa
et Skjøn. Heller ikke haves nogen Bestemmelse om, hvorledes
Spørgsmaalet om Løn og Erstatning skal løses, hvor Bortvisningen
maa erkjendes berettiget ved Tyendets Forhold, men det Rigtige
turde maaske være, at Tyendet har Krav paa Løn for den Tid,
hvori det har tjent, men maa erstatte Husbonden det Tab, han
lider ved at Tjenesteforholdet ophører i Utide. Bortvises Tyendet
uden saadan Grund, har det i Byerne i Kristiania Stift samt i
Bergen Krav paa Løn, men ikke Kostpenge, indtil næste Faredag,
hvortil Opsigelse paa Bortvisningsdagen var eller kunde være
given, hvorhos Husbonden straffes med Bøder, PI. 1755 § 9,
Reskr. 1776 § 9. Udenfor disse Steder maa man formentlig
følge Analogien af, hvad der i N. L. 3—21 15 er bestemt for
det Tilfælde, at Husbonden nægter at modtage Tyendet i Tjenesten,
dog at Tyendet aldrig kan forlange Løn for en længere Tid, end
Tjenesten skulde have varet.1

I Sverige gives i Legost. 5 og 10 nogle nærmere
Bestemmelser om, hvilke Misligholdelser fra Tyendets Side berettige
Husbonden til at bortvise Tyendet. Ligesom en forudgaaende
forgjæves Advarsel i Regelen er fornøden — dog næppe i Tilfælde
af Utroskab eller Uduelighed —, saaledes maa ogsaa ved selve
Bortvisningen en vis Fremgangsmaade iagttages. Husbonden kan
her vælge mellem selv at bortvise Tyendet i to gode Mænds
Nærvær, og at lade det fjerne af Politiet, hvem han i ethvert
Fald maa henvende sig til, naar Tyendet trods hans Bortvisning
ikke vil gaa godvilligt. Er nu Bortvisningen berettiget og
foretagen paa rette Maade, taber Tyendet alt Krav paa Løn — dog
vel blot for den løbende Termin — og kan derhos af
Husbonden sagsøges til Erstatning for hans Tab ved, at
Tjenesteforholdet ophører i Utide, § 10. Er derimod Bortvisningen
uberettiget eller den ikke er foretagen paa lovlig Maade, kan Tyendet
kræve Løn for hele Leietiden, hvilket vel maa betyde Tiden ind
til den Fardag, hvortil Opsigelse paa Bortvisningsdagen var eller
kunde være given, samt Godtgjørelse for Udgifter til Kost og
Husrum for samme Tid, hvilken dog bortfalder, naar Tyendet
tager ny Tjeneste.2

1 Hallager-Aubert II, S. 169—170.

2 Schrevelius III. S. 186 187, Winroth S. 182—183.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free