- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
321

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3i6 § 92. Særskilt om Fragtkontrakter.



Konnossement udstedes i Almindelighed i flere Exemplarer,
underskrevne af Skipperen, og i hvert af dem skal angives,
hvormange Exemplarer der er udstedt, n. Søfl. § 56, s. Sjøl.
§ 95. Naar Ladningen er indtaget og stuvet, bør derefter
Skibet afreise ved første gunstige Vind, dog at hvor
Skibet har anlagt for Stykgods, en vis Tid i Almindelighed maa
tilstaaes for at komplettere Ladningen, hvor den ikke er fuld.1

Under Reisen har Skipperen at sørge for Lasten efter god
Sømandsskik, og foretage saadanne Foranstaltninger til dens
Bevarelse, som dens Beskaffenhed kræver. Han maa søge
saasnart som muligt at naa Bestemmelsesstedet og ikke uden
Nødvendighed anløbe nogen Mellemhavn. Nøder Begivenhederne
ham til at søge Nødhavn, vil det komme an paa, om Skibet
har lidt saadan Skade, at en Istandsættelse er umulig eller dog
urimelig, eller ikke. I førstnævnte Tilfælde maa selve
Fragtkontrakten af sig selv forfalde, og Fragt bliver kun at erlægge
i Forhold til den tilbagelagte Vei. Men Skipperen maa drage
Omsorg for Ladningen. Herom bestemmer s. Sjöl. § 114, at
om Ladningseierne ikke have noget Ombud paa Stedet, er
Skipperen pligtig til mod den laveste Fragt, som kan erholdes, at
fremskaffe Ladningen til Bestemmelsesstedet, og kun naar saadan
Leilighed ikke gives, kan han oplægge den for Eiernes Regning,
hvilken Bestemmelse dog formentlig ikke udelukker Indhentelse
af Eiernes Vilje, hvor saadant uden Skade kan ske. Ogsaa om
Lastens Salg kan der efter Omstændighederne blive Tale, § 179.2
N. Søfartslovs § 59, hvormed D. L. 4—3—21 forsaavidt synes
at stemme, paalægger derimod Skipperen først og fremst at
indhente Ladningseiernes Ordre, og først naar dette ikke uden
Fare kan ske, maa han efter Raadførsel med kyndige Folk selv
fatte Bestemmelse enten om Godsets Videreforsendelse med et
andet Skib, om hertil er fordelagtig Anledning, eller om dets
Oplæggen og Salg.3

Kan derimod Skibet repareres, maa Ladningseierne finde
sig i det Ophold, som Istandsættelsen nødvendigen medfører, samt

1 Gram, Søret S. 170—180, Hallager, Søret S. 148—154, Hambro, Sjürätt
S. 154—160.

2 Hambro, Sjörätt S. 162 — 163.

3 Gram, Søret S. 212—216, Hallager, Søret S. 155.

Nordisk Retsencyklopædi. II. -1

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0339.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free