- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
347

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

347 § 98. Om Fuldmagtsforholdets Ophør.



Ovenfor er omtalt, at en Frasigelse af Fuldmagten kan være
retsstridig ligeoverfor Trediemand, og det Samme kan gjælde
om en Tilbagekaldelse, nemlig naar der er tilsagt Trediemand
en ugjenkaldelig Ret til i et bestemt Forhold at kunne forhandle
med en vis Person paa en for en Anden bindende Maade.1
Her maa Trediemand kunne sætte en Tilbagekaldelse ud af
Betragtning.

Men bortseet fra dette Tilfælde bliver en Frasigelse eller
Tilbagekaldelse uvirksom ligeoverfor godtroende Trediemand,
naar den tidligere Fuldmægtig trods Forholdets Ophør optræder
som Fuldmægtig med en for en saadan Optræden fornøden ydre
Legitimation. Ligger Fuldmagten alene i Hovedmanderis
mundtlige Erklæring til Fuldmægtigen, vil der ikke blive Tale herom.2
Her er Fuldmægtigens Evne til at forbinde Hovedmanden forbi
i samme Øieblik, som han underrettes om Tilbagekaldelsen eller
selv hæver Forholdet ved Frasigelse. Er den særligt meddelt
Trediemand, kan Hovedmanden sikre sig ved at meddele ham
Frasigelsen eller Tilbagekaldelsen,3 men er der givet en skriftlig
Fuldmagt, der ikke blot bemyndiger Fuldmægtigen til Indgaaelse
af Retshandler med visse Personer — thi i saa Fald er det
tilstrækkeligt at underrette disse om Tilbagekaldelsen — eller er
Fuldmagten paa anden Maade, f. Ex. gjennem Bekjendtgjørelser,
bragt til almindelig Kundskab, stiller Sagen sig vanskeligere for
Fuldmagtsgiveren. Er nemlig skriftlig Fuldmagt udstedt og
denne ikke indskrænker Fuldmægtigens Myndighed til at indgaa
Retshandler med visse Personer, maa Enhver, til hvem
Fuldmægtigen viser denne, være berettiget til at tro, at Alt er
iorden efter samme, og om derfor Fuldmægtigen retsstridig
vægrer sig ved at tilbagelevere Fuldmagten, vil Hovedmanden
blive bunden ligeoverfor godtroende Trediemand, uanseet om
Frasigelse eller Tilbagekaldelse har fundet Sted.4 Noget Middel

1 Deuntzer, Om Fuldmagt S. 55.

8 Lassen, Alm. D. S. 61, Deuntzer, Om Fuldmagt S. 32—35, Trygger, Om
fullmakt S. 174—175.

3 Gram IT, 2, S. 533, Hallager-Aubert II, S. 205, Deuntzer, Om Fuldmagt
S. 35, Trygger, Om fullmakt S. 174.

4 Gram II, 2, S. 533 — 534, Hallager-Aubert II, S. 206—207, Lassen, Alm.
D. S. 61 — 62, Deuntzer, Om Fuldmagt S. 36—38, jfr. Trygger, Om fullmakt

S. 175-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free