- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
349

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

349 § 98. Om Fuldmagtsforholdets Ophør.



kan mærkes, at naar det er stiftet paa en vis Tid, maa det
ophøre af sig selv, naar denne Tid udløber, dog at dette ikke
kommer i Betragtning ligeoverfor godtroende Trediemand, naar
der foreligger et særligt Fundament for Fuldmægtigens
Myndighed (skriftlig Fuldmagt, Bekjendtgjørelse af Fuldmagten, særlig
Underretning til Trediemand og lgn.), og Tidsbegrændsningen ikke
kan sees heraf. Det Samme maa gjælde, naar Fuldmagten er
indskrænket til visse Retshandler, og disse ere fuldførte.
Registreret Prokura kan efter svensk Ret ikke begrændses i Tid,
ligesaalidt som indskrænkes til visse Forretninger, L. 13 Juli
1887 §§ 27 og 31.

Ved Hovedmandens Død ophører ogsaa regelmæssig
Fuldmagtens Gyldighed, baade i Forhold til Fuldmægtig og
Trediemand, jfr. s. H. B. 18—8. Dog maa det vistnok antages,
at en efter Dødsfaldet indgaaet Retshandel bliver bindende for
Sukcessorerne, naar baade Fuldmægtig og Trediemand vare
uvidende om Dødsfaldet, og hvor Fuldmægtigens Bemyndigelse
hviler paa et særligt Fundament, kræves der formentlig kun
Uvidenhed hos vedkommende Trediemand.1 I svensk Ret
ophører registreret Prokura ikke ved Hovedmandens Dødsfald,
L. 13 Juli 1887 § 30. Paa den anden Side maa Fuldmægtigen
trods Dødsfaldet være forpligtet til at foretage saadanne
Handlinger, der maa ansees for uopsættelige.

Hovedmandens Konkurs har samme Virkning som hans
Død, dog at god Tro ifølge d. Konkursl. § 2 ingen Virkning
faar efterat Konkursen er behørig bekjendtgjort, medens i Norge
Konkursl. § 12 i det Mindste gjør det tvivlsomt, om der
behøves mere end at Konkursen er aabnet, for at Fuldmagten
skal ansees bortfalden baade i Forhold til Fuldmægtig og
Trediemand. I Sverige bliver ifølge Konkl. § 35 hvad Skyldnerens
Fuldmægtig gjør, efter at Skyldneren har indgivet Ansøgning
om Konkursbehandling eller efterat i Anledning af saadan
Begjæring fra en Kreditor offentlig Stævning er udfærdiget,
uforbindende for Boet.2

1 Se Gram II, 2, S. 535—536, Hallager Aubert II, S. 211, Lassen, Sp. D.
S. 297, Schrevelius II, S. 597, Ørsteds Hdbg. VI, S. 59—62, Deuntzer, Om
Fuldmagt S. 55 — 59, Trygger, Om fullmakt S. 175.

2 Hallager-Aubert II, S. 211, Lassen, Sp. D. S. 297. 298, Deuntzer, Om
Fuldmagt S. 59 — 60, Trygger, Om fullmakt S. 175, jfr. Gram II, 2, S. 536,
Ørsteds Ildbg. VI, S. 62—63.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0367.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free