- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
366

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

366

§ I0.3- Om Borgensforpligtelsens Ophør.

Hovedkravet alligevel kan gjøres gjældende af godtroende
Trediemand ligeoverfor Hovedskyldneren selv, maa vel ogsaa dette
antages ligeoverfor Kautionisten, jfr. ovenfor § 18.

Se vi nærmere hen til de enkelte Maader, hvorpaa
Hovedforpligtelsen kan ophøre, vil der ingen Tvivl være om, at
Borgensforpligtelsen bortfalder ved Hovedfordringens
Betaling.1 Det Samme gjælder, naar Skyldnerens Forpligtelse
bortfalder paa Grund af indtraadt Umulighed af den Art, der
frigjør Hovedskyldneren aldeles, - forudsat naturligvis at
Kautionisten ikke har paataget sig særlig Garanti mod saadanne
Hændelser. Ogsaa med Hensyn til Hovedfordringens Ophør ved
Konfusion eller ved Eftergivelse er Sagen klar,3 dog at den
ved Tvangsakkord fremkomne delvise Eftergivelse ikke kommer
Kautionisten tilgode ifølge s. Konkursl. 18 Septbr. 1862 § iio,
n. Konkursl. 6 Juni 1863 § 71, d. Konkursl. 25 Marts 1872
§§ 113 og 120.

Ligesaa maa Hovedfordringens Ophør gjennem
Modregning virke befriende for Kautionisten; men hertil maa kræves,
at der virkelig er kommen Afregning istand, og det kan ikke
være nok, at der har staaet kompensable Fordringer ligeoverfor
hinanden.4 Heller ikke kan man efter den almindelige Opfatning
i Danmark og Norge antage, at Kautionisten kan bruge til
Modregning Fordringer, som maatte tilkomme Hovedskyldneren
medmindre han dertil bemyndiges af denne;5 i Sverige synes
Sagen derimod at være mere tvivlsom.6

1 Gram II, 2, S. 777, Hallager-Aubert II, S. 500 — 501, Lassen, Sp. D.
S. 214—215, Agardh, Om borgen S. 77. Her maa forøvrigt mærkes, at man,
naar Hovedskyldneren ikke ved Betalingen har erklæret, at den refererede sig til
den ved Borgen sikrede Gjæld, ei kan anse Fordringshaveren forpligtet til at
afskrive Beløbet paa denne, naar der skyldes flere Poster.

2 Gram II, 2, S. 778, Hallager-Aubert II, S. 501, Lassen, Sp. D. S. 219
— 220, Agardh, Om borgen S. 78.

3 Gram II, 2, S. 777 — 778, Hallager-Aubert II, S. 501, Lassen, Sp. D.
S. 216—218, Agardh, Om borgen S. 78.

4 Lassen, Sp. D. S. 215 — 216. I Kontokurantforhold vil dette være
tilstrækkeligt, men dette er ingen egentlig Undtagelse.

5 Se navnlig Morgenstierne, Om Kompensation S. 63 ff., jfr. Gram II,
S. 368, Lassen, Alm. D. S. 295, Sp. D. S. 215—216, Wrede, Om kvittning
S. 127 ff.

0 Agardh, Om borgen S. 70.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0384.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free