- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
432

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

432

§ 122. Udvidet Skadeserstatningspligt.

der var Tid til Overveielse. Efter n. Søfl. § 78 skal i Tilfælde
af Sammenstød mellem Seilfartøi og Dampskib, som er i Gang,
Formodningen være for, at Uagtsomheden har været paa
Dampskibets Side.

3. Ansvar for Skade, bevirket ved Dyr.1
Med Hensyn til vilde Dyr, saasom Ulve og Bjørne,
opstiller D. og N. L. 6—10—4, hvormed s. B. B. 22—8 i det
Hele stemmer, et ubetinget Erstatningsansvar for den, som har
saadanne i sit Værge. Reglerne for Erstatning med Hensyn til
Skade, gjort af Kvæg, Heste og andre Husdyr indeholdes
for Danmark i D. L. 6—10 og L. 25 Marts 1872, for Norge
i N. L. 6—10 og L. 16 Mai 1860, og for Sverige i B. B.
Kap. 22 og Kgl. Frd. 21 Decbr. 1857. Ved disse
Bestemmelser, der her ikke skulle gjennemgaaes i Enkelthederne, er
der givet den, som skades ved saadanne Dyr, Ret til Erstatning
i mange Tilfælde, hvor saadan ikke vilde flyde af de
almindelige Regler, hvorhos Erstatningens Størrelse i flere Tilfælde er
bestemt i Loven selv. Videre kunne Bestemmelserne om, at
det skadegjørende Dyr i visse Tilfælde kan optages og hæfter
for Skaden, medføre, at Tabet, ialfald foreløbigt, rammer Eieren,
om det end endeligt skal gaa ud over en Anden.

4 Arbeidsgiveres Ansvar for Skade, som rammer
deres Undergivne under Arbeidet.2

Medens der i forskjellige andre Lande er givet mere
almindelige Bestemmelser angaaende dette Emne, hvilke hovedsagelig
gaa ud paa dels at fastsætte Erstatningspligt, hvor saadan ikke
vilde finde Sted efter de almindelige civilretlige Regler, eller
hvor Erstatningspligten efter disse i ethvert Fald vilde være
tvivlsom, dels at fastsætte særlige Bevisregler for de hidrørende
Tilfælde dels nærmere at bestemme Erstatningens Størrelse, have
de tre nordiske Lande herom kun spredte Bestemmelser.

Af disse ere de, som nærmere ordne Forholdet mellem

1 Se nærmere Gram II. 2, S. 914 ff., Hallager-Aubert II, S. 548 ff., Lassen.
Alm. D. S. 95 ff., Schrevelius II, S. 401 ff, Aubert S. 159 ff.

2 Se J. Østberg, I hvad man bör arbetsgifvare anses skyldig at ersätta
kroppsskada, som träffat hans arbetare i arbetet? Bilag ved 6te nordiske
Juristmødes Forhandlingar, navnlig S. 7—li. Jfr. s. Forf., Om arbetsgifvares
ersättningsskyldighet för kroppsskada som drabbar hans arbetare i arbetet, Upsala
1886, II. Forse! 1, Studier och kritiker, II. Stockholm 1888, S. 1—97.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free