Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hojskolen. I Byerne og i Heeren var der derimod stadig
Modstand. Hovedstadspressen ksempede tappert mod den »svensker
Gymnastik til Fordel for den »danskc«. En Statsskole med en
grundtvigsk Rektor vilde i Firsernc pröve svensk Gymnastik; det
krarvede langvarig Forhandlinger med Ministeriet, inden den fik
Lov at göre Forsoget. Fra Heeren kom et Opraab med en Maengde
Officerers Underskrifter, hvori det bl. a. hed, at den svenske
Gymnastik vilde odehvgge Disciplinen i Heeren. Fra andet Hold
ankedes över dens altför strenge Disciplin. Vidnesbyrdene
stem-mede saaledes ikke ganske overens.
For Skolernes Vedkommende kom Övergången 1890 med den
nye Haandbog i Gymnastik, som Undervisningsministeriet havde
ladet udarbejde. Ogsaa Fressen aendrede Signaler. Ved
Skyttc-foreningernes store 7-aarlige Fest i Köbenhavn 1901 kaldte
Hovedstadspressen den gamle danske Gymnastik widnordisk»
ved Siden af den lingske. Og 1904 sagde daveerende Krigsminister
Madsen; Rekrutterne skal have samme Gymnastik i Heeren, som
de er vante til i Skytteforeningerne. Saa blev den lingske
Gymnastik ogsaa indfort i Heeren.
Til disse Forandringer i Skole og Heer havde N. H. Rasmussens
bidraget meget. Efter at han 1885—87 havde gennemgaaet
Centralinstitutet i Stoekholm, slog han sig ned i Köbenhavn og
oprettede sit bekendte Gymnastikinstitut, Köbenhavn maa
er-obres, sagde han. Her gåves Tonen an baade for Borneskolen
og for Hseren. Rasmussen vändt bl. a. to saa indflydelscsrige
Personer som Ministrene J. C. Christensen og General Madsen.
Det er sändt, at Lings Gymnastiks Sejersgang i Danmark er
en Virkelighed, der er skon som et Digt. Det var en Lykke for
os danske, at det blev Hojskolen, der tog mod Prinsessen. Den
fornemmc Gsest kom fra de höje Salc, hvor svenske Officerer og
den laerde Skoles Folk fserdedes. Her blev hun budt ind i
Bondens Stuer og maatte trsekke i jaevne danske Kiseder. Det var
en Lykke, siger jeg, at denne store Övergång formidledes gennem
Hojskolen og det gennem Hojskolens bedste Msend. De loftede
Legemsovelserne, der for kun var agtet ringe her, op i Höjde med
de folkeopdragende almendannende Fag og friede dem derved for
Rekord ernes Uf ore. De gjorde de lave danske Stuer höje og lyse
for Prinsessen, saa hun kunde fole sig tryg og lykkelig i det
240
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
