Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VED GRÆNSEN AV DET YTTERSTE
MØRKE
i.
— —■ — En uendelig vidde. Fra Kansas-Illinois
til langt nord i Kanada, og Gud vet hvor langt —.
Fra Minneapolis vest til Rocky Mountains, ja hvor
langt var det naa det?––––Ikke ende, ikke
begyndelse paa noen lei. —
––––Graat øde.. En øde taushet.. Kold uende-
lighet.. Sne flaug. Sne fauk; og aldrig var det
andet. — Nordveststormen raste med fæle sop og rørte
ihop et graahvitt mjell det ikke gik an at se
igjennem. Straks vestanveiret blev træt, tok
nordavinds-roket til. ■— «Det er rigtig fælt, dette her,» sa
menneskene, «det er baade sandt og visst!» -—
— — Storvidda laa der, trak pusten den ene
uken og slap den den næste... Nei ellers tak,
men-neskekryp skulde ho ikke ha noe av! — Ho skulde
sagtens vite at hytte sig, og beholde sit for sig sjøl!
Og hadde det ikke været for den nykommeren
som paa saa uendelige stier fandt veien til
settlementet juledagsmorgen, hadde det nok gaat som
Storvidda vilde den gangen; men den samme
nykommeren gjorde en strek i regningen, — en styg
strek!
Stormerkelig var naa det her ogsaa. Spøkelig.
For noe saa elendig veikt og krypsylagtig! — Han
var ingenting forresten. Ingenting. Bare et lite
stykke mørbanket kjøt indtullet i blekrød silke...
Men der var liv i hver tæge. Aaneida, slet ikke liv!
Bare krympninger og trækninger, noe som strakte
sig ut og krøllet sig sammen, men saa delikat fint
at det ikke gik an at røre ved det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
