Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
seiershuva paa da han kom. — Og der hadde faren
snurt til og git ham et ravgalt navn, som slet ikke
var menneskenavn. — Tønset’n syntes nok, at han
Per Hansa her hadde vaaget sig vel langt ut; han
fik naa huske paa, at han ikke var mer end et
menneske han heller — hvor hadde han selv holdt til
julenatta for eksempel? — det skulde Tønset’n
rigtig likt at vite! Ikke var han ute, og ikke var han
inde. — Saan hadde Tønset’n snakket til ho Kjersti,
da han fik høre om navnet. —■
Der skulde han nok ha passet sin mund! — Ho
Kjersti var blit sinna paa ham den gangen. Hun
lot ham vite, at det var baade ret og rimelig at et
rart barn fik et gjsevt navn. Den støiten kunde vel
han Syvert taale; den som kom, blev værre. Ho
Kjersti snakket til hun graat om hvor stuslig det
var for hende at sitte her uten at faa non at gi navn!
Han var flink kar naar han kom til andre sine
onger, men hun saa aldrig han fik non selv. — Hvad
sat han naa der efter? — Nei, nei, hadde han Syvert
sagt, — nei nei, men han kunde vel ikke føde barn?
— Aa han kunde som en tosk, kunde han, lot
hun ham vite og trampet i gulvet; — han kunde
ingen verdens ting! —
Men den episoden var glemt. Naa sat de der alle
og glædet sig over nykommeren. Parthavere i ham
var de allesammen, men de kunde ikke enes om
ham. — Gluntongen holdt til hos ho Beret og han
Per Hansa, — — det var sandt nok, og som det
skulde være. Men derfor hadde ikke de paa noen
maate eneretten til ham. — Var det ikke ho Sørine
og ho Kjersti som hadde staat bi da skuta sank,
kanske? Hadde ikke de været faddere? Aatte ikke
gudmødrene sine egne gudbarn, — hvad? — Og
maatte ikke han Hans Olsa ut i kaldotta
juledags-morgen og ta paa sig en hellig prestegjerning? Han
var det som øste vand og læste hvad som læses
skulde over et krestent menneske! — Dette var selv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
