- Project Runeberg -  Riket grundlægges /
96

(1925) Author: Ole Edvart Rølvaag
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96

kom en gurglende lyd, •— saa sank han sammen og
visste ikke av sig.

— Ute kneppet og fauk det, smaldt med korte
knald, flimret i kveldens sidste lysning. — Brisen
var død hen, det var lettere i luften.

Storvidda laa der og strakte sig i al sin vælde.

X.

Hermed begyndte en uendelig tung kamp
mellem menneskets seighet og den ondskapens hær som
var sluppet løs mot den. Der hadde været tegn til
pesten i 1873, og i 74 kom den, og den raste i aarene
75, 76 og 77, delvis ogsaa i 78; siden forsvandt den
like saa pludselig som den kom. — Den for fælt
fram; den drev somme til betler staven, andre paa
sidssykeasylet, somme tilbake til skogene der de var
kommet fra, forresten var det ikke stort bedre der
heller. — Men de fleste blev sittende der de sat; de
sat fordi armoden var saa stor at de ikke orket at
staa op og gaa, sat fordi de ikke visste noe sted at
ty hen til, — ja, hvor skulde de vel hen? — Og saa
sat de og ventet paa at det skulde bli bedre! —

Men hvordan det nu end gik til, saa kom der
flere og hjalp dem med at sitte. Her var vakkert
herute, lækker jord, — rent et Kanans land! — Den
ene karavanen efter den andre kom sigende, en
stan-ste her, en anden der, — det var merkelig vakkert
herute! —

Men pesten var aarvis; den la sig paa alt som
vokste paa jorden, paa alt uten græsset, det stelte
ikke mennesket med, og det fik staa ifred.

Det saa ut som den rene trolldom; om vaaren og
utover forsommeren var luften saa ren og lækker at
det var et mirakel, — den fløt som silke mot
skindet — ikke aspekter at aapendage paa himmelen
nogensteds. Det som kom i jorden, vokste saa det
var en hjertens fryd at se paa, det stod der og fyldtes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:11:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rg1925/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free