Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STORVIDDA FAAR
KRISTENMANDS-BLOD OG ROER SIG.
i.
De gamle har mange merkelige ting at berette
fra de første aarene — i de dage de grundla riket: ■—
— Der var naa Viddens røde søn med sit hete hat
til blekfjæset. Der stod rædsel av ham de første
aarene; han kunde slaa ned, hakke og rive i stykker,
— blodig gaar sagaen om færdene hans.
— Disse trængslene var likevel smaa mot den
tyngsel Storvidda kastet over enkelte sind; den la
mange i selvmorderens grav og fyldte asyl efter asyl
med forhutlede, fjollete væsener som engang hadde
været mennesker. Det er rart naar blikket vandrer
rundt den samme synskredsen i aarevis uten at finde
noe det kan hvile sig ved. —
— Og der var alle pestaarene, — slit og hunger
og sott! Vorherre vet hvordan menneskene kunde
holde det ut! Mange stod det naa forresten heller
ikke, men la sig ned og døde. — Naa, det var
ingenting at gjøre ved det, mente de som var igjen. En
daue skylder vi forresten Vorherre allesammen, det
er da grei skur! — De som ikke strauk med da,
de f6r siden, og det kommer vel paa ett ut. — De
fattige kan finde mange trøstegrunder. Og whiskyen
var billig i de dage, og let at faa tak i! —
— Der var de forfærdelige stormene som kunde
komme paa varme sommersdagen. Det hændte at de
i et eneste øieblik tok de boligene mennesket hadde
reist sig, og slet dem op til smaaflis som stak op av
jorden som haartafser i en luvs litt pels. —
Menneskets magt? — aldrig nævn slikl, for det er bare at
friste Almagta! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
