- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn /
2

(1866-1871) [MARC] Author: Hinrich Rink - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fortale

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

almindelig blandt Grønlænderne, end i de fleste europæiske Lande.
Som Følge heraf havde jeg den Formodning, at der i Form af mundtlig
Overlevering maatte existere en Kundskab iblandt dem om deres
Forfædres Liv, om de Skikke og Bedrifter, ved hvilke de have opnaaet
hiint mærkelige Resultat. Jeg blev heri heller ikke ganske skuflet,
og jeg antager, at den foreliggende Samling, om end under en
ufuldkommen Form, dog indeholder det vigtigste af hvad der fortælles
iblandt dem, naar de ere samlede i deres Huse i de lange
Vinternætter. Den væsentligste Ufuldkommenhed ved den her meddeelte
Gjengivelse ligger deri, at Fortællerkonsten ikke er almindelig for alle de
Indfødte, og at disse Sagn mere end andre Fortællinger ere beregnede
paa det mundtlige Foredrag, og slet ikke kunne gjengives skriftligt i
deres rette Form. Men nu har der til denne Samling ikke kunnet
gjøres noget Udvalg i Henseende til Fortællerne. Bidragene ere
modtagne skriftligt, og mange vare i høi Grad usammenhængende, og
vanskelige at udtyde. Men paa den anden Side har det ogsaa ved Hjælp
af de skriftlige Optegnelser været muligt at faae Sagnene paa engang
fra de forskjelligste Egne af disse vidtudstrakte Kyster, sammenligne
dem indbyrdes, og derefter bedømme, hvorvidt de virkelig ere
vedligeholdte i deres oprindelige Form.

Af Anmærkningerne vil det erfares for hvert Sagn særskilt, af
hvem det er fortalt. Størstedelen modtoges i de første af de nævnte
7 Aar fra Indfødte i de forskjellige Distrikter i Sydgrønland. Allerede
ved disse var det overraskende at faae Fortællinger fra Personer, som
ikke stode i den fjerneste Forbindelse med hverandre, og deraf at
see, at de samme Sagn fortælles saa godt som ordlydende eens i de
forskjellige Distrikter af den henved 150 Mile lange Kyst. Men fra
Aaret 1861 af erholdt jeg nogle, i saa Henseende endnu værdifuldere
Bidrag, nemlig: endeel Opskrifter, ganske lignende som de nysanførte,
samlede af Pastor P. Kragh i Nordgrønland for 30—40 Aar siden;
en Række af Opskrifter fra nuværende Indfødte ved den
næstnordligste Koloni i Grønland, Umanak, samlede af den derværende
Bestyrer Hr. Einar Hansen; en lignende Samling af Sagn, som nu
fortælles i Labrador, samlede af de derværende Missionærer, og
navnlig af Hr. Albrecht i Okak, og endelig en Samling af Sagn
fra Østkysten af Grønland, opskrevne af Hr. U. Rosing,
Handelsbestyrer ved et Udsted i Nærheden af Kap Farvel, efter en
Østlændings Fortælling. Da den oprindelige Forbindelse mellem
Grønland og Labrador ikke er nærmere, end mellem Grønland og
Behrings-Strædet, haves saaledes i denne Samling Bidrag fra Eskimoerne ved
de fjerneste Yderpunkter af de store Landstrækninger, de beboe.
Uagtet Bidragene fra Labrador kun ere forholdsviis faa, viste dog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Apr 13 21:53:15 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free