Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fortale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gives en stor Mængde, som virkelig ere ligefremme Gjengivelser af
det Passerede; og Exempler af dem ere ogsaa meddeelte i Slutningen,
fra Nr. 100 af. Men disse indskrænke sig til visse Distrikter eller
beboede Pladse, i Tidernes Løb ville de enten blive forglemte, eller
omdannede efter de ældres Mønster, i hvilket Tilfælde de vel først
blive til egentlige Sagn. Paa Grund af den omvankende Levemaade
tabes Erindringen om, hvor Begivenheden er passeret, i Tidernes Løb,
og de senere Fortællere henflytte dem, hver til de ham bekjendte
Egne; desuden maa det erindres, at hvad der skal vedligeholdes ved
mundtlig Overlevering, maa være ganske affattet efter sit Publikums
Smag og Fatteevne. Som Følge heraf har intet Sagn kunnet holde
sig, som omhandler andre Nationers Sæder og Skikke, før det er
ganske omformet efter Eskimoernes Levemaade og Begreber, eller
ogsaa er gaaet fuldstændigt over i det Eventyrlige. Som et Curiosum
i denne Henseende er meddeelt Sagnet 94, men i mindre Grad vil
man iagttage det samme i Sagnene om Indlandsboerne og de gamle
Nordboer. Ja endog Maaneaandens Huus er indrettet paa grønlandsk
Viis, med Huusgang, Brix og andet Tilbehør. Som det vil sees, ere
Sagnene i det Hele meddeelte i den Orden, at hvad der synes ældst
og almindeligst, kommer først, og hvad der synes nyest og mere
lokalt, sidst, indtil Nr. 120, fra hvilket af der findes en Række Sagn
af forskjellig Alder, som paa Grund af deres Ubetydelighed eller
Ufuldstændighed ere meddeelte blot uddragsviis, og navnlig i den
Hensigt, at give Stof til Sammenligning, hvis muligen Nogen senere skulde
samle eskimoiske eller indianske Sagn fra andre Dele af de nordlige
Lande.
Ligesom man ikke kan vente nogen direkte historisk Oplysning i
Sagnene, saaledes gaae de heller ikke ud paa at skildre de gamle
Skikke og Vedtægter. Disse forudsættes nemlig som bekjendte hos
Fortællerens Publikum, Sagnene derimod gaae ud paa at skildre det
Mærkelige og Usædvanlige, og at udmale det sædvanlige Menneskeliv,
ved at sætte Indbildningskraften i Virksomhed. De give saaledes i
deres Heelhed et Billede af dette Folks Livsanskuelse. Naar Sagnet
overdriver, viser det, hvad Folket især har betragtet enten som
Ophøiet og Stort, eller som Skrækkeligt og Afskyeligt i den
menneskelige Natur, og naar det hidkalder det Overnaturlige, fremstiller det
derved, hvad der føles som dybere religiøs Sandhed, i en allegorisk
Form. Vi henvise i denne Henseende ogsaa til selve Sagnene og
Anmærkningerne, men ville dog foreløbig udhæve nogle Punkter:
Paa ethvert Blad i disse Sagn see vi, at det er den stadige Kamp
med Naturen, for at afvinde den de første Betingelser for menneskelig
Existens, som opfylder Tanken. Deraf kommer det Uhyggelige og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
