- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn /
9

(1866-1871) [MARC] Author: Hinrich Rink - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indledning.



Den eskimoiske Folkestamme beboer, som bekjendt, de koldeste og
ødeste Egne paa Jorden; naar undtages enkelte Folkestammer i
Siberien, som streife op til det nordlige Iishavs Kyster, kan man vel
sige, at hvor al anden menneskelig Existens ophører, paa Grund af
Klimatet, der begynde først Eskimoerne. Idet de saa godt som
udelukkende holde sig til Havets Produkter, have de tilegnet sig en
Levemaade, ved hvilken de kunne trodse et Klima af hvadsomhest Strenghed.
De Kyster, som de beboe, begynde, paa ringe Undtagelser nær, der
hvor Skove og Qvægavl høre op, og langt udenfor den Grændse, hvor
Agerdyrkning kan finde Sted, og mod Nord har man truffet dem, saa
langt man endnu er trængt frem.

I det nordostlige Hjørne af Siberien lever en Folkestamme, ved
Navn Tschukscherne, som paa Grund af Landets øde
Beskaffenhed endnu skal være saa godt som uafhængig af det russiske
Herredømme. Den deles atter i to Stammer, hvoraf den ene lever inde
i Landet og holder Rensdyr, den anden beboer Kysten ved Iishavet.
Denne sidste siges at være af eskimoisk Nationalitet, og er i saa
Fald den vestligste Green af denne Folkestamme, som derfra er spredt
over Kysterne ved Behrings-Strædet, langs Iishavet og dets Øer, deels
ned til det sydlige Labrador, deels norden om Baffins Bugten hele
Grønland rundt, saavidt man kjender det. I begge Hovedretninger
ere de saaledes udbredte 800 til 1000 Mile fra NV til SO. Deres
Antal er meget usikkert, men overstiger vist neppe 50,000 Mennesker.

For over 800 Aar siden bosatte Folk af den skandinaviske Stamme
sig i de sydligste Egne af Grønland, men i Aarenes Løb maatte de
bukke under for Klimatets Strenghed og Landets isolerede Beliggenhed.
Tiderne have nu forlængst forandret sig saaledes, at der ikke mere
er den fjerneste Mulighed for, at Europæere skalde bosætte og
naturalisere sig endog i de meest begunstigede af de Lande, som nu
beboes af Eskimoerne. Naar undtages, at der et eller andet Sted har
været en europæisk Station, hvor Europæere midlertidigt have

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Apr 13 21:53:15 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free