- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn /
14

(1866-1871) [MARC] Author: Hinrich Rink - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

14

roe i hele Timer imod en 20° kold Blæst, uden at kunne løfte Haanden
for at beskytte sit Ansigt, eller optøe Frosten i samme, og derhos er
Strandbredden, som han muligen maatte tage sin Tilflugt til, ved
Lavvande i Reglen forskandset med en steil , eller endog overhængende
Kant af Iis paa flere Alens Hoide, som han ikke uden Hjælp kan
komme op og ned af. Naar dertil nu endelig kommer en tom Mave,
og de tarvelige Redskabers og Klæders slette Forfatning, vil man
vist have ondt ved at opvise en farligere eller besværligere Levevei.
Men for Grønlænderen hører sligt til Dagens Orden, selv hvor han
befinder sig paa et usselt og fornedret Standpunkt, anseer han det
for under sin Værdighed enten at klage derover, eller gjøre sig til
deraf. — Dette var den egentlige eskimoiske Erhvervsgreen; man
skulde nu troe, at hvor det gjaldt om at benytte Skydevaaben paa
Landjorden eller fra en Baad, maatte Europæeren kunne maale sig
med Grønlænderen. Alligevel tvivler jeg paa, at den dygtigste
europæiske Jæger kunde faae halvt saa meget Udbytte af sin Jagt i
Grønland, som en ganske almindelig ung Indfødt; thi det gjælder ikke
alene om at skyde godt, men ogsaa om at opsøge Byttet, og at kunne
taale de med Jagten forbundne Strabadser, som alene gjøre, at en
Europæer ikke kan følge Grønlænderne paa deres Rensjagter. Vi vide
jo ogsaa, at det Udbytte, som Polarexpeditionerne have havt af deres
Jagt, kun har ydet dem en ringe Nødhjælp til at friste Livet ved.

Det er jo aabenbart, at den Opdragelse, som skal udvikle
saadanne Evner hos de Indfødte, som her ere omtalte, maa være
udelukkende rettet paa det samme, og grunde sig paa ældgammel
Erfaring. Fædrenes Skikke faae her, mere end andetsteds, Betydningen
af Lov eller Nødvendighed. Alen nationale Skikke kunde heller ikke
overholdes uden at der var et vist Sammenhold og Samfundsliv; det
er derfor ogsaa en Vildfarelse, naar man antager, at Eskimoerne i
deres oprindelige Tilstand vare blottede for borgerlige
Samfundsindretninger eller Love; det synes derfor ogsaa, at hvor de have boet
tættest og talrigst, og hvor hyppige Reiser, og derved foranlediget
Samqvem have bødet paa den store Adspredelse, og især hvor de
have staaet i fjendtlig Berøring med andre Folk, der have de
udviklet sig kraftigst, saasom paa Nordkysten af Amerika, henimod
Behringsstrædet, i Labrador, og i en Deel af Grønland, hvorimod de
synes at staae mere tilbage, hvor de leve i smaa isolerede Samfund,
som paa Østkysten af Grønland, og ved Smiths Sund.

Naar endog i større Samfund Religion og Ståt have været
sammensmeltede i eet, kan man selvfølgelig endnu mindre vente det
anderledes hos et Folk, der lever sondret i saa smaa Samfund, som
Eskimoerne. Deres Overhoveder, de saakaldte Ang akut, forenede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Apr 13 21:53:15 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free