Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
klare noget, end sige indlade sig i en Disput med Fremmede, som i
deres Raceliovmod gik ud paa at drive Spot med det, de ansaae for
helligt. Missionær Glahn fremhæver dette udtrykkeligt, og bemærker,
at ingen Europæer kjendte Angakuts særegne Sprog tilstrækkeligt
til at kunne sætte sig ind i deres Religion, ligesom de ogsaa nærede
Sky for at vise sig i Europæeres Nærværelse. Saameget er imidlertid
vist, at Grønlænderne havde en bestemt Forestilling om Sjælens
Udo-delighed og Belønning af det Gode, Straf for det Onde. De kjendte
ikke til nogensomhelst billedlig Fremstilling af Guddommen eller egentlig
Afgudsdyrkelse. Derimod ansaae de hele Naturen opfyldt med Aander
eller Væsener, der paa forskjellig Maade traadte i Vexelvirkning med
Mennesket, deels onde, som skulde bekjæmpes, deels gode, som
beskyttede de Svage og søgte at udjevne Uretfærdigheden paa Jorden.
Men den største Aand var Tornarsuk, og hos ham skulde de, der
havde stræbt og lidt i denne Verden, have lyksalige Boliger efter
Døden.
Uagtet i Hovedsagen alle Samfundsindretninger stode i
Forbindelse med Religionen, vare dog nogle vigtige Skikke mere af verdslig
Art, navnlig de større eller mindre Fursamlinger, med hvilke
Rettergangen var forbunden, og i hvilke der ved Væddekampe, Lege og
deklamatoriske Foredrag opmuntredes til Oveise i Styrke, Behændighed
og Vaabnenes Brug. Rettergangen bestod som bekjendt deri, at
Parterne procederede selv i Overværelse af en Kreds af Tilhørere, ved
Spottesange eller Nidviser, der ledsagedes af Trommespil og
gestikulerende Dands, og i hvilke de gjensidig bebreidede hinanden deres
Laster og Svagheder. Dommerne vare alle Tilhørerne, altsaa den
offentlige Mening, og Straffen bestod i disses Spot eller Misbilligelse.
Foromtalte Dalager siger ret træffende om disse Forsamlinger, der
vare en nødvendig Modvægt mod det isolerede Livs sløvende
Virkninger og navnlig holdt den offentlige Retsbevidsthed ilive: «Endelig
maa man considerere, at saasom Luften og Levemaaden producerer
Melancholi og Døsi^hed ud i Legemet, hvilket at opmuntre ved Syn
og Betragtninger der ikke gives Leilighed til i Grønland, saa kand disse
Spil og Dandse, hvorudi Indbyggerne finde stor Sinds Recreation, ikke
være saa meget at laste. Og er det af saadan Raison, man har søgt
at forsvare Baller og Assembleer i vore Lande, hvorvel med mindre
Føie, eftersom der vel findes noget andet, hvorved Sindet kand
opmuntres, uden man har fornødent at freqventere Dandsstuer. Maaskee
man her vil gjøre mig en Indvending og sige: at udi Grønland findes
da vel ogsaa Ting, hvorudi Indvaanerne efter deres grove Gout kand
finde Fornøielse. Dertil svarer jeg: Ja; men beder derhos om
gunstigst Pardon, forat tillægge følgende Remarque: 1 vore Lande dandser
Rink: E«kimouko Eventyr og Sagn. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
