Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
man alene af Vellyst, men der irettesættes Feil og decideres
betydelige Tvistigheder.» Da senere Europæerne vilde være de umiddelbart
regjerende i Landet, kunde saadan Association og selvstændig
Domstol for Moralen ikke taales. Dalager siger derom paa et andet Sted:
»Der er fast ingen Laster, som gaaer i Svang blandt Grønlænderne,
som vore Missionærer prædike heftigere imod end denne Dands,
foregivende, at derunder bedrives al Letsindighed, fornemmelig af de
Unge. Jeg vil egentlig ikke ganske bestride saadan Mening, dog maa
jeg sige, at hvis en Pige beslutter at skille sig ved sin Jomfrudom,
udsøger hun en meget urolig Tid og Sted, med mindre man vil sige,
at som det skeer for den aabenbare Ret, kand hun vente, at Bøderne
blive modererede, hvorvel denne Expression er noget latterlig. I det
øvrige, med en sindig Alvorlighed at give mine Betænkninger
herover, da holder jeg for (efter at jeg først exciperer de naragtige
Formaliteter, hvormed Sagen ageres), at samme Forum er det eneste,
som holder den Grønlandske Ståt vedlige, og derfor møde her alle og
enhver, som have noget Piquanteri til hinanden.«
Foruden den her omtalte Justits udøvede den ogsaa Dødsstraffe,
nemlig deels ifølge Angakuts Sigtelse, deels i Form af Blodhævn.
Det første Slags Dødsstraffe udøvedes især paa de saakaldte II
lise et s ut eller Ilexe og Troldmænd, og svarede deels til
Hexepro-cesser, deels til Straffe for politisk Forbrydelse, nemlig som Indgreb
i Angakuts Forretning og Forvanskning af deres Lære. Blodhævnen
derimod er en ligefrem Gjentagelse af hvad der har fundet Sted ogsaa
i andre Lande, navnlig de skandinaviske; den var ikke at betragte
som en vilkaarlig Voldsgjerning, men som en Pligt, der af
Samfundet paalagdes den Dræbtes Paarørende for at afskrække fra
Volds-gjerninger. Det vil desuden af Sagnene sees, at undertiden alle de
i Forbryderens Omegn boende Mænd forenede sig om at hjælpe ved
Blodhævnens Udøvelse, og at det blev anseet for en Pligt, om end
med Livsfare, selv at underrette de Paarørende om et begaaet Drab.
Forøvrigt kan man med temmelig Rimelighed antage, at den Handling
overhovedet, at det ene Menneske berøver det andet Livet, snarere
har været sjeldnere end hyppigere i disse sparsomt beboede Lande,
fremfor hos andre Nationer, og om end Grønlændernes Maade at
udøve Dødsstraffe paa vistnok var ufuldkommen, kan man paa den
anden Side heller ikke kalde dem Mord, og Spørgsmaalet er,
hvorledes de paa anden Maade skulde udføres hos et Folk, der vandrede
omkring i smaa Samfund over saa vide Landstrækninger, hvor der
ikke overalt kunde være Fængsler og Skarprettere. Naar man husker
paa, at de blodige Sammenstød mellem Eskimoerne indbyrdes tildeels
vare at sætte i Klasse med Krig, ogsaa gjør en Beregning over alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
