Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ID
de Drab og Rædselsgjerriinger, som ere begaaede af kristne Nationer
indtil vore Dage, i Form af Krig, Borgerkrig eller andre
Uregelmæssigheder, og naar man spørger, hvad Europæere vilde gjøre, som maatte
føre et lignende omflakkende Liv, som Eskimoerne, turde det meget
betvivles, om Sammenligningen i Henseende til Vold og Grusomhed
vilde falde ud til de kristne Europæeres Fordeel. At Grønlænderne i
det Hele ikke vare noget lovløst Folk, derom vidner Missionær Glahn
(i sine Anmærkninger til Cranz’s Historie, ved Aaret 1770), idet han
siger: »Grønlænderne havde ikke for Skik at tage sig selv tilrette,
men opsatte deres Hævn til offentlig Ret blev holdt, eller til den kunde
fuldbyrdes efter Landets Love.«
IS aar man vil bedømme Eskimoernes Skikke og Samfundsforhold,
er det fremfor alt nødvendigt [at tage deres særegne Levemaade og
Eiendomsforhold i Betragtning. En vis rigelig Forsyning med de
nødvendigste Redskaber, Bohave og Befordringsmidler, samt Fødemidler
for den nærmeste Vinter, alt efter gammel og ufravigelig Skik, er alt
hvad der eftertragtes af Eiendom. Den indbyrdes Handel var kun
beregnet paa at erholde saadanne Produkter, som ikke fandtes over
hele Kysten. Alt hvad der produceredes over det Nødvendige blev
derfor enten paa den ene eller den anden Maade til Fælledsgods,
navnlig hvad Fødemidler angaaer, Rigdom og Handels-Spekulation
vare derfor ukjendte. Tilstanden var saaledes fuldstændig socialistisk.
Først gjaldt der visse Regler for Forsørgelse af Slægtninge; dernæst
førte Beboerne af det samme Huus ogsaa indtil en vis Grad fælleds
Huusholdning og endelig gjaldt der med Hensyn til Fødemidlers
Deling visse Regler for Beboerne af den samme Plads. Da nu tillige
Gjæstfrihed og Broderskab overhovedet her vare større, end hos en
Nation der ikke lever af Jagt, kunde der paa lignende Maade, som
der ikke existerede Rigdom, heller ikke opstaae Fattigdom efter den
Maalestok som i andre Lande. Det er indlysende, at en saadan
socialistisk Tilstand fordrer Love og Skikke, der ere heelt forskjellige
fra Lovene i et Samfund, hvor Eiendoms Erhvervelse og
Standsfor-skjel udgjøre det materielle Grundlag for al Fremadstræben. I samme
Grad, som Huusholdningen er fælleds, kan ogsaa Samfundet forlange
af den Enkelte, at han skal bidrage til dens Bestridelse. Som en
Følge heraf var det Grønlændernes første borgerlige Pligt i gamle
Dage at uddanne sig i det nationale Erhverv, herom dreiede sig hele
lians Ærgjerrighed, og Ærgjerrigheden var for ham den samme
Drivefjer, som Eiendoms Erhvervelse hos andre Nationer.
Fleerkoneriet har neppe været synderlig almindeligt hos
Grønlænderne, og der siges ogsaa udtrykkeligt, at det blev revset af den
offentlige Mening, naar ikke Onsket om talrig Afkom, men Usæde-
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
