Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
deles ubestemmelig Tid. Den Omstændighed, at de faa og
ufuldstændige Oplysninger, vi have faaet om Labradorernes Sagn, tyde paa en
fuldkommen Overeensstemmelse mellem en stor Deel af de mundtlige
o
Fortællinger, der endnu den Dag idag existere i Labrador og i det
sydligste Grønland, bliver derved meget mærkelig, eftersom Sagnene
vel neppe kunne antages at være vandrede fra Labrador tilbage mod
Nord og Baffins-Bugten rundt, men maae have deres Rod i en endnu
fjernere Tid, og i en Egn, hvorfra baade Labrador og Grønland bleve
befolkede. Forøvrigt kan der, som det vil sees, af disse Sagn kun
uddrages saare ringe Oplysning om disse ældste Tider. Den
mærkeligste bliver vel den idelig gjennemgaaende Tale om Berøringen mellem
Eskimoerne som Kystboer, og et Folk, som boede i det Indre af
Landet. Yi gjenkjende i disse Træk meget slaaende de nyere
Beretninger om Kampene mellem Eskimoerne og Indianerne ved
Mundingerne af Mackenzie- og Kobbermine-Floderne. Indianerne lægge sig
i Baghold ved Eskimoernes Sommerpladse, og styrte saa pludselig
frem, efterat have givet sig et skrækkeligt Udseende, ved at bemale
deres Ansigter og forklæde sig. De myrde derpaa uden Skaansel hvem
de træffe paa af Eskimoerne. Alligevel skulle Eskimoerne baade i
Henseende til Konstflid, Legemsstyrke og Mod staae over disse
nordligste Indianere, men den Omstændighed, at de ere bundne til Havet,
gjør dem dog i Længden til den svagere Part. Der er ogsaa i
Sagnene Spoer til, at Berøringen med Indlandsboerne ikke altid har været
forbunden med Kampe paa Liv og Død, men at der ogsaa har fundet nogen
anden, om end kun sparsom Samfærsel Sted imellem dem (see Sagnene 4,
5, 14, 24, 43). I Reglen have Eskimoerne altid trukket sig tilbage,
og denne Vandring er bleven befordret derved, at deres
eiendommelige Næringsvei medførte Tilbøielighed til at opsøge nye Kyster og
Farvande, og at selv det tilfrosne Hav tilbød dem de rigeligste Midler
til deres Existens. Sagnene om enkelte Personers Vandring over
Land til Havet paa den anden Side, eller over Iis til fjerne og
ubekjendte Kyster, tyde paa store Vandringer, der i Forbindelse med den
stadige Omflytten og Reisen saaledes efterhaanden har udbredt dem
over det nordligste Amerikas Øer og Halvøer, og omkring hele
Baffins Bugten til Sydspidsen af Grønland.
De gamle Skandinaver traf, som omtalt, Eskimoerne ved Aar
lOGO i Viinland og Grønland, men her som det synes kun sparsomt.
De europæiske Folkeslags Ringeagt mod andre Verdensdeles
Folkestammer, som uforandret har vedligeholdt sig indtil vore Tider,
yt-trede sig allerede dengang med hiin Tidsalders fulde Raahed.
Skandinaverne betragtede dem kun halvveis som Mennesker, men kaldte
dem deels Trolde, deels med Øgenavnet »Skrælinge«. Thorvald, Søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
