Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
Exempler turde være tilstrækkelige til at give en Idee om hele den
Maade, hvorpaa de kristelige Ideer bibragtes Grønlænderne. Selv i
mindre iøiefaldende Punkter synes det klart, at en religiøs Lærebog
maatte være affattet anderledes for dem, end for Europæerne. Hos
et Folk, som i Forhold til os kunde siges ikke at kjende til
Eiendoms- eller Stands-Forskjel, men snarere at have fælleds Iluusholdning,
kommer Begrebet Tyveri nærmest til at svace til Dovenskab, Feighed
og Uduelighed. Egentligt Tyveri blandt Grønlænderne indbyrdes var
saare lidet kjendt; derimod vare de vel tyvagtige mod Europæerne i
Begyndelsen, nu derimod heller aldeles ikke. Af andre Laster var jo
Drukkenskab ukjendt, førend de saae Europæere, Gjerrighed og
Havesyge næsten ukjendte paa samme Maade; ubegribeligt er det,
hvorledes man endnu indtil vore Tider har kunnet paastaae det modsatte,
nemlig at Grønlænderne skulde være endnu mere selvkjærlige og
ubarmhjertige, end Europæerne. Naar man nu tænker sig europæiske Lærere,
tilmed i et for de Indfødte vistnok frygtelig fordreiet Sprog, indprænte
Grønlænderne, at de ikke skulle sørge for den Dag imorgen, ikke
hovmode sig over hverandre, ikke samle jordiske Skatte, og tillige
erindrer, fra hvilke Sider Grønlænderne desuden havde havt Leilighed
til at lære Europæerne at kjende i Henseende til Sædelighed og
Ædruelighed, saa bliver det vistnok indlysende, at de ikke have forstaaet
synderligt andet deraf, end at det var Pligt at troe, at hvad de
europæiske Lærere sagde, var det rette. Paa lignende Maade er det jo
ogsaa umuligt, at Grønlændere, som ikke have seet andet end deres
eget Land, kunne forbinde nogen klar Forestilling med Størstedelen
af Bibelens, navnlig det gamle Testamentes reent historiske Indhold,
eller fatte dens digteriske Billedsprog, efter en ligefrem Oversættelse.
Med Hensyn til Angakut eller Grønlændernes eneste geistlige
og verdslige Øvrighed handlede Europæerne ikke alene med en
Vilkaarlighed, som alene Overmagten giver Ret til, men tillige mod
Kristendommens Lære og Klogskabens Regler. Egede burde formeentlig
fremfor alt have søgt at vinde dem for sig, og alene gjennem dem at
virke paa deres Landsmænd. Kun det borneerte Racehovmod kunde
forlede Europæerne til at oversee disse Mænds Stilling som verdslig
Øvrighed, og Kristendommen befaler jo, at give Keiseren, hvad
Keiserens er. Men Øvrigheden kunde man jo ikke forhaane paa værre
Maade, end ved ganske at oversee, at den existerede. Naar Egede
ansaae det for sin første Opgave, at indgyde Grenlænderne Foragt for
Angakut, var dette jo det samme som at prædike Oprer i andre
Lande, og han befandt sig ikke mere paa Missionens, men paa
Politikens Gebet. Men selv fra det politiske Synspunkt var det jo uklogt
at tilintetgjøre al indfedt Myndighed. Thi han maatte jo kunne ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
