- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn /
36

(1866-1871) [MARC] Author: Hinrich Rink - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36

til de Døbte uden i dunkle Hentydninger. Dette Hemmelighedens Slør
maatte i høi Grad beskjæftige Indbildningskraften hos de Uindviede;
der fortælles ogsaa, at disse kunde see paa Kommunikanternes
Ansigter, at de maatte have nydt noget Saligt, og deres Lyst stimuleredes
til at faae Adgang til et saadant Mysterium, hvilket kun skete efter
lang Prøvelse, og naar de »under mange Taarer« havde bekjendt sig
som: »ganske smaa for Vorherre«, det vil sige som slette og
fordærvede Skabninger, af en Nation, hvis hele Fortid var Djævlens
Værk, og som, næst Gud, havde deres europæiske Lærere at takke
for Alt. Endnu i vor Tid have Grønlænderne af den danske Mission
den Overtro, at de skulle døe eller blive blinde, naar de uforvarende
komme til at see Brødremissionærerne uddele Nadverens Sakramente.

Ogsaa i andre Henseender synes de især i Begyndelsen at have
benyttet sig af Leiligheden til at virke paa Grønlænderne ved kristelig
Overtro, hvor den kunde tjene til at befæste deres Magt. De gave
de Syge Bønformularen, og meddeelte dem, der paa Grund af
Insub-ordination havde været exkluderede af Forsamlingerne, høitidelig
Absolution i Menighedens Overværelse. Naar Nogen imod Reglen var
gaaet paa Fangst om Søndagen, og kom hjem uden Udbytte, eller i
lignende Tilfælde, blev Uheldet selvfølgelig forklaret som en Følge af
Ulydigheden. Naar Nogen døde, medens han mod sine Læreres Villie
var reist paa sit Erhverv ud iblandt Hedningene, blev det forklaret
saaledes, at Gud havde kaldet ham til sig itide, for at han ikke paany
skulde gaae tabt ved at falde fra Menigheden. Talrige Exempler paa
hvad der her er anført, findes i Cranz’s »Historie von Grönland«
(!7(i,*), med Supplement 1770). Dette i Henseende til Grønlændernes
Historie saa vigtige og interessante Værk blev nærmest udgivet i den
Hensigt, at oplyse dem, der ved Pengebidrag underholdt Missionen,
angaaende dennes Virksomhed, men viser desværre i saa Henseende,
paa hvilke Afveie disse, i deres Idee, og navnlig fra Givernes og de
første Stifteres Side saa ædle Bestræbelser geraadede. Thi overalt,
hvor det gjælder om at skildre Modsætningen mellem den udøbte og
den døbte Grønlænder, eller med andre Ord Frugterne af
Missionærernes Virksomhed, er dets Usandhed indlysende for Enhver,
der blot kjender lidt til Grønlænderne, og ikke er hildet af Sektens
Fordomme. Af alt det, som Cranz fortæller, at de nydøbte
Grønlændere skulle have sagt, tør man vistnok paastaae, at de
Trefjerdedele ere opstaaede i Missionærernes Indbildningskraft, og Resten er i
en betydelig Grad udsmykket. Dette er vistnok ikke skeet forsætligt,
men Vedkommende have bagefter tænkt sig, hvad Grønlænderen kunde
have sagt, og ved denne Leilighed er Selvkjærligheden gaaet af med
Seiren. Forøvrigt have hine Skrifter gjort deres Virkning, og endnu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Apr 13 21:53:15 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free