Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
ledes problematisk. Det ligger jo i Sagens Natur, at Handel med
Europæerne aldrig vil kunne blive af stor Betydning for Grønlænderne.
Da Konkurrence er umulig, og Europæerne desuden altid ville blive
Mestrene med Hensyn til Spekulationen, ville Priserne altid stille sig
uheldige for den Indfødte, som desuden jo meest behøver sine Produkter
til eget Brug. Faktisk er det, at han nu endog mindre end tidligere
bestræber sig paa Eiendoms Erhvervelse. Hvor Grønlænderne finde
strandet Gods eller kostbart Drivtømmer i større Mængde, kan man
altid kjøbe det for en Spotpriis af dem, og hvor de tilfældig ere
komne i Besiddelse af en større Sum , som f. Ex. ved Arv efter en
Europæer, har man altid ved konstigt Værgemaal maattet forhindre,
at den ikke strax forødedes. Der gives vist ikke et eneste Exempel
paa det modsatte, og Sagen ligger jo ganske naturligt deri, at de
oprindelige Vedtægter ikke vare beregnede paa vore Eiendomsforhold,
og at Europæerne ikke have sat bedre i Stedet. Endnu den Dag
idag ansee Grønlænderne faktisk Europæerne, og i det Høieste dem,
der tjene dem, for de eneste privilegerede til at eie mere end det
Nødtørftigste, og derved hæve sig over de andre. 1 den Smule
indbyrdes Handel eller Betaling, som foregaaer imellem dem, strækker
Spekulationen sig heller ikke videre, end til de nærmeste Dages
Fornødenheder. De faa, som forsøge paa at samle mere sammen, komme
i Miskredit blandt deres Landsmænd og høste ingen Tak derfor hos
Europæerne. Hvis de ikke tidligere eller senere ville dele med de
øvrige Beboere af den samme Plads, maae de flygte heelt bort til
afsides Steder; som en Følge deraf falde de ogsaa fra og tabe Modet,
den ene efter den anden, og den øieblikkelige Nydelse bliver overalt
den overveiende Tilbøielighed. Hvor lidet der tragtes efter at naae
mere, kan man blandt andet see deraf, at der i den almindelige gode
Aarstid aldrig er Tale om Fattige i Grønland, og naar man om
Vinteren blot veed, at der paa en bestemt Plads har været nogen Fangst,
tales der heller ikke om Fattige paa samme. Man regner, at de
føre fælleds Iluusholdning og at det er ligegyldigt, hvo der har fanget.
Forarmelsen og Sløvheden blandt de Indfødte tiltog dog især
hurtigt, da der blev indført europæiske Fødemidler, navnlig Kaffe, og bagt
Brød til Forhandling. Tidligere havde de kun en vis begrændset
Leilighed til at ødsle med deres, for dem selv nødvendige Produkter,
Spæk og Skind, men efterhaanden som de begyndte at kunne ombytte
dem med hine Artikler, var Fordelen ved at am-ende Produkterne paa
denne Maade større end ved at gjemme dem og derved at udsætte
sig for dog at maatte dele dem med andre i Nødstilfælde, og
desforuden at udsætte sig for Nag og Misundelse. Udførselen af disse
Produkter, som ere saa høist fornødne i det fattige Land, tiltog derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
