Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Kagsagsuk, det mishandlede Barn, som hævnede sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. Kagsagsuk.
Der var engang en stakkels forældreløs Dreng, som boede sammen
med mange ubarmhjertige Mænd; han lied Kagsaksuk. Han havde
til Pleieinoder en gammel fattig Kjærling; disse Fattige boede i et
lille Siderum ved Huusgangen, de turde ikke komme ind i Huset.
Men Kagsagsuk turde ikke engang komme ind i det lille Rum, han
laa i Huusgangen og søgte Varme mellem Hundene. Om Morgenen,
naar Mændene stode op og gik ud, traf de ham med Pidsken, naar
de sloge efter Hundene, og han skreg da Na—a, Na—a, idet han
ligesom gjorde Nar af sig selv, efterlignende Hundene, mellem hvilke
han laa. Endvidere fortæller man saaledes: naar Mændene holdt
Gilde paa forskjellige frosne Retter, paa Hvalroshud og frosset Kjød,
kiggede den lille Kagsagsuk op fra Huusgangen, og nogle af Mændene
løftede ham op paa Dørtrinet, men de toge ham ikke paa anden
Maade, end ved at stikke Fingrene ind i hans Næsebor og saa løfte
ham. Deraf kom det at hans Næsebor altid bleve større, men ellers
vilde han ikke voxe. Og saa gave de den Stakkel frossen Mad, som
var haard at tygge, uden at han havde nogen Kniv, thi de sagde at
han skulde fortære det ved Hjælp af Tænderne alene; og undertiden
sagde de, at han spiste for meget, og saa trak de Tænder ud paa
ham. Men hans fattige Pleiemoder gav ham Støvler og en Kastepiil,
for at han kunde gaae ud og lege, som de andre Børn; naar han saa
kom ud, pleiede de at kaste ham om i Sneen og fylde hans Klæder
med Snee, og undertiden udiode de deres Ureenlighed over hans
Ansigt og Tøsene besudlede ham med deres Skarn, og de slåp ham ikke
førend han var nær ved at qvæles. Saaledes blev Kagsagsuk altid
bespottet; og han voxede ikke, undtagen om Næseborene. Omsider
kunde han dog gaae alene tilfjelds, og han pleiede da at vandre paa
ensomme Steder og tænke paa, hvorledes han skulde faae Styrke.
Thi Pleiemoderen havde lært ham, hvorledes han skulde bære sig ad.
Engang kom han imellem to høie Bjerge og raabte hen i Veiret:
»Kraftens Herre komme! Kraftens Herre komme!« Da viste der sig et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
