- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn /
47

(1866) [MARC] Author: Hinrich Rink
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

47

kunde den slet ikke mere faae ham til at falde; da sagde den: »Saa,
nu er det nok, af blotte Mennesker kan der ikke tilføies dig noget
mere. Men du skal ikke lade dig mærke med noget; først til Yinter,
naar Alt er tilfrosset skal du fremtræde, da vil der komme tre Bjørne,
og dem skal du nedlægge.« Da Kagsagsuk nu gik hjem, sprang og
slog han først rigtigt til Klipper og Stene, men Menneskene piinte
ham værre end før.

Engang om Efteraaret kom Kajakkerne hjem med et stort Stykke
Drivtømmer, og de fortøiede det blot ved Strandbredden, da det var
for svært til at bæres op. Om Aftenen i Mørkningen sagde
Kagsagsuk: »Pleiemoder! laan mig dine Støvler, at jeg ogsaa kan gaae
ud og see det store Tømmer.« Da nu alle sov, listede han sig ud
til Tommeret, rev Fortøiningen over og slæbte det paa Skulderen op
bag Huset, hvor han borede det fast i Jorden. Om Morgenen, da den
første af Mændene kom ud, raabte han: »Træet er borte;« og da de
nu alle løb ud og fandt Remmene revne over, undredes de over, at
det skulde være bortdrevet, da der hverken var Vind eller Strøm.
Men en gammel Kone, som gik om bag Huset for at gjøre sin
Nødtørft, raabte: »see der er Træet!« Da løb de alle derop og raabte
imellem hverandre: »hvo har gjort dette, her maa nok findes en stærk
Mand iblandt os!« Men de unge Mennesker gave sig en vigtig Mine,—
de Løgnere, for at det skulde lade, som om En af dem havde gjort
det. Hen ad Vinteren plagede de ham værre end før, men han lod
sig ikke mærke med noget. Derpaa frøs hele Havet til og det var
forbi med Fangsten. Da Dagene længedes kom Mændene engang
løbende, da de havde seet tre Bjørne udenfor Huset; men Bjørnene
krøbe op paa et Iistjeld, saa at Ingen turde angribe dem. Da fik
Kagsagsuk travlt og sagde til sin Pleiemoder: »Laan mig dine Støvler,
at jeg ogsaa kan komme ud til Bjørnene.« Ilun syntes vel ikke om
det, men kastede dog Støvlerne til ham og sagde spottende: »Saa
skaf mig da Skind til Brix og Overtæppe.« Nu tog han Støvlerne
paa og snørede Pjalterne om sig og løb saa ud efter Bjørnene; men
de, som stode udenfor, raabte: »Nei see der kommer Kagsagsuk, hvad
mon han vil, skub ham tilside;« og Tøsene raabte: »han er nok gaaet
fra Forstanden.« Men Kagsagsuk lob tvers igjennem Flokken og skilte
dem ad som en Sildestime, og det var at see til, som om hans Ilæle
berørte hans Nakke, og Sneen, som støvede op omkring ham, spillede
som i Regnbuefarver; og da han naaede Iisfjeldet, greb han i det med
Hænderne og klavrede hurtigt op. Da løftede den største Bjørn
Labberne mod ham, men han vendte sig om og gjorde sig haard, og
derpaa greb han den ved Forbenene, slog den mod Iisfjeldet, saa at
Hoftebenene skiltes ad, og kastede den ned til dem, som stode paa Isen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:12:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free