Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Kagsagsuk, det mishandlede Barn, som hævnede sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
Nogle fortælle ogsaa om Kagsagsuk saaledes: Da lian
drog ud paa Reiser tænkte han først paa at drage nordefter, og han
bevæbnede sig blot med Fuglepilen og drog bestandig videre, og da
han kom til det yderste Nord, traf han en Landingsplads, hvor
Landet var ganske fladt og der stod et Huus paa samme, som udgjorde
ligesom Landets eneste Bjerg. Han var nemlig kommen til det Sted,
som aldrig besøgtes af Fremmede, nemlig K’agsuks Plads. Da han nu
var stegen op og kom ligefor Indgangen, saae han en Snor, som var
ophængt i Huusgangen, og paa hvilken der var trukket Stykker af
Hvalrostand som naaede heelt ind i Huset, og naar nogen vilde krybe
derind, og rørte ved det første, klappede de alle mod hverandre, saa
det gav Klang, det var nemlig for at Beboerne kunde vide, naar der
kom nogen Fremmed, at de ikke skulde overraskes. Da han traadte
ind, laa K’agsuk henstrakt paa Brixen, saa at man blot kunde see
hans Hæle, men Kagsagsuk saae sig om og opdagede en Ivoblerem;
den tog han, greb K’agsuk og surrede ham til Loftsstøtten, og lian
bandt ham saa fast, at han blev stiv, derpaa løsnede han ham, og
lagde ham hen igjen paa sin vante Plads. Derpaa begyndte de at
snakke sammen, og Kagsagsuk forlangte Mad; da reiste K’agsuks
Datter sig op og gik udenfor, men kom snart ind igjen og sagde:
»den tossede Hvalroslalle er fastfrossen; — jeg kan ikke faae den
ud,« sagde hun. Da sagde Kagsagsuk: »det er nok en deilig Mad,
det er nok noget som er slemt at faae fat i,« og dermed løb han ud, trak
det frosne Kjød ud af Isen og bragte det ind. Dengang var K’agsuks
Søn ude paa Fangst, og endnu ikke hjemkommen; men som de nu
sadde derinde, hørte Kagsagsuk at Faderen hviskede: »Nei lad det
være, det er en farlig Mand, det er en farlig Mand;« og med det
samme saae han ud igjennem Huusgangen og opdagede K’agsuks Søn,
som allerede havde spændt Buen og sigtede paa ham, men nu lod den
falde og kom ind. Han var nemlig kommen hjem med et Par
Hvalrosse, og da Qvinderne ikke magtede det, gik Kagsagsuk ud og slæbte
dem op, som om det kunde være et Par smaa Fjordsæle. Henad
Aften, da de skulde til at sove, vilde Kagsagsuk ikke til at lægge
sig; han tænkte nemlig paa Datteren. Siden, da de lagde sig, lagde
han sig ved Datterens Side. Saaledes blev han Svigersøn i Huset,
og gik herefter flittig paa Fangst sammen med Svigerfaderen. Denne
sagde til ham: »snart komme de røde Hvalrosse, de ere meget farlige;
naar de dukke op for Dig, skal Du ikke roe imod dem.« Kagsagsuk
var blot væbnet med Fuglepiil, og naar han satte Harpunen i
Hvalrosse, døde de strax med det samme. Naar nu de røde Hvalrosse
dukkede op for ham, vilde han gjerne see dem nærved.; engang da
han nærmede sig til en, foer den rask ind paa ham, men saa roede
Bink: Eskimoiske Eventyr og Sagn. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
