Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Kagsagsuk, det mishandlede Barn, som hævnede sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
han raskere til, og styrede lige paa den, men da den naaede ham,
reiste den sig op og ragede op over ham, men han greb den ved
Tænderne og slog den med knyttet Næve, og med eet saae lian ikke
andet, end Skum omkring sig. Her forblev han om Vinteren, og da
det var over Midten af Vinteren, begyndte Bjørnene at nærme sig til
Huset, Da lavede Svogeren sig til at jage dem; men Kagsagsuk
gjorde det samme og fangede først; og saaledes gjorde han herefter
altid. Han kom bestandig Svogeren i Forkjøbet.
Nogle fortælle ogsaa om Kagsagsuk, at da han havde hort tale
om en vældig Mand,, som ikke havde sin Lige, nemlig Ususarmersuaks
Søn Ususarmiarsunguak, drog han hen for at maale sig med ham.
Han naaede ikke dertil den første Sommer, men overvintrede
underveis. Saaledes rygtedes det iforveien, at Kagsagsuk den Vældige vilde
komme for at vise sine Kræfter, og da de kom til Stedet, vare mange
Folk fra Omegnen samlede for at see derpaa. Ususarmersuak tog vel
imod ham og sagde derpaa: »iaften bliver det for sildigt, men imorgen
er det Tid.x Kagsagsuk fandt denne Nat meget lang. Næste Morgen
stod han tidligt op, tog sin Kajakpels paa, gik tilfjelds og saae, at
der allerede stod mange Mennesker og ventede for at see. Senere
kom Ususarmiarsunguak langsomt gaaende, og derpaa brødes de paa
Sletten ovenfor Husene. Da var Solen kommen op. Hvergang
Kagsagsuk vilde løfte den anden op, gjorde denne sig haard; tilsidst stod
Solen i Vest og de brødes endnu. Naar de havde traadt Jorden blød
paa eet Sted, gik de blot lidt til Siden. Nu bleve Tilskuerne
utaalmodige og raabte: »Bedre!« Derover kom der Liv i Ususarmiarsunguaks
Knæer og Albuer; han løftede sin Modstander op og svingede ham
rundt, saa hans Been stode lige ud, og med det samme gik han ned
mod Stranden med ham. Ingen af Tilskuerne sagde et Ord, da han
nærmede sig Søen, men Faderen løb hen til sin Søn og sagde, lige
idet han vilde kaste ham i Vandet: »Den tilsyneladende Enlige faaer
let flere i Følge, læg ham hellere ned.« Paa denne Opfordring lagde
han ham pænt ned paa Jorden. Kagsagsuk var saa træt, som en lille
Fugl, der er jaget. Det varede længe inden lian reiste sig, da gik
han til sit Telt uden at lukke Munden op. Den følgende Dag saaes
han at låve til for at reise igjen. De opfordrede ham til at blive,
men han reiste. Paa Veien mødte han engang en Kajak. Kagsagsuk
sad i Baaden og styrede, han viste Kajakmanden 2 Stene, den ene
hvid, den anden sort. Først tog han den hvide og knuste den i
Haanden, saa den blev til Sand, og sagde: »Dennes Overflade er saa blød
som jeg selv, men Ususarmiarsunguak er saa haard som denne sorte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
