- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn /
51

(1866-1871) [MARC] Author: Hinrich Rink - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Kagsagsuk, det mishandlede Barn, som hævnede sig - 2. Den Blinde, som fik sit Syn igjen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

51

Steen.« Idet lian sagde dette viste lian den sorte Steen frem, og
klemte den, men han magtede den ikke, den blev blot lidt smallere.
Kagsagsuk kom saa hjem til sin Boplads og skal senere aldrig mere
være reist ud, for at kappes med andre.

2. Den Blinde, som flk sit Syn igjen.

En Enke, siges der, havde en Søn.og en Datter. Da Sønnen
var voxet til og begyndte at fange, havde hun Gavn af ham. Engang
først paa Vinteren fangede han en ung Remsæl. Da han bragte den
hjem, vilde Moderen have den til Brixeskind, men han havde udseet
sig den til Fangerem. Derover blev Moderen vred, og da hun nu
beredte Skindetog afhaarede det, hexede hun over det og sagde: »Naar
lian skjærer dig i Strimler, naar han kløver dig, skal du briste og
træffe hans Ansigt.« Og hun tænkte ikke paa andet, end at det
skulde træffe hans Ausigt. Da det nu var færdigt og han havde skaaret
det til en Rem, spændte han den ud og strammede den, og da han
derpaa skrabede den med en Muslingeskal, bristede en lille Blære paa
den, og traf begge hans Øine og han blev blind. Da nu Vinteren
kom, manglede de Føde og begyndte at leve af bare Muslinger, og
den Blinde indtog sit Leie paa Brixen og gik ikke mere ud. Saaledes
levede de til midt paa Vinteren. Da viste der sig en Aften en stor
Bjørn, der gav sig til at gnave af Vinduesrammen, og derpaa ståk
Hovedet ind igjennem Vinduet. Moderen og Søsteren flygtede
forfærdede hen paa Brixen, men den Blinde sagde til Søsteren: »hent
mig min Bue!« Da hun havde bragt ham Buen, spændte han den og
sagde, at hun skulde sigte for ham. Derpaa holdt hun den i
Retningen af Bjørnen og gav ham Tegn, derpaa skjød han og Pilen ramte
Dyret, som vendte Ryggen og styrtede til Jorden. Da sagde Moderen:
»du traf Vinduet.« Men Søsteren hviskede: »du har skudt en Bjørn.«
De havde den nu til Vinterforraad, men naar Moderen kogte Kjød,
og det var færdigt, gav hun Sønnen blot lidt Muslinger, og lod ham
ikke smage af sin Fangst, men holdt den hemmelig for at udsulte
ham. Men naar Moderen var ude, gav Søsteren ham i Smug af
Kjødet, som han derpaa i Hast nedslugte, førend Moderen kom ind. Hele
Vinteren over gjorde Søsteren saaledes; endelig bleve Dagene lange,
og henad Foraaret sagde hun engang til ham: »dengang du endnu
kunde see og da du fangede, naar vi saa vandrede sammen langt
omkring paa Landet, hvor var det dog fornoieligt!« Broderen sagde:
»Velan da, lad os gaae, jeg følger efter dig og holder dig ved
Ryggen.« Dagen efter, da det blev lyst, gik de paa Vandring sammen,

4*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Apr 13 21:53:15 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free