Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Den Blinde, som fik sit Syn igjen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
fiskene begyndte at trække langs Kanten af Isen, og han fangede dem
paa den Maade, at han og Søsteren stode paa Iskanten, og han satte
Harpunen i Hvidfiskene, medens Fangeremmen var bunden om Livet
paa Søsteren, der saaledes blev brugt som Fangeblære; derpaa halede
de begge i Forening Fisken ind til Isen og dræbte den. Engang da
de gik hjem fra Fangsten, sagde han til Søsteren: »Holder du af vor
Gamle?« Men hun vilde slet ikke svare. Da han anden Gang spurgte,
sagde hun: »jeg holder mindre af hende end af dig, dig alene elsker
jeg.« Da sagde han : »Imorgen skal vor fæle Moder være
Fangeblæren, jeg vil betale hende fordi hun har gjort mig blind.« Da hun
indvilligede, gik de hjem og efter Ankomsten sagde de: »Ah, hvor vi
ere trætte af at slæbe!« og med et Blik til Moderen, som stod og
tørrede Støvler, sagde han: »lad min Søster nu engang have Hvile,
imidlertid kan du imorgen være Fangeblære, du kan vel nok staae fast,
naar Hvidfisken trækker til?« Da Moderen indvilligede, gik de
sammen, den næste Morgen langs Iiskanten. Da nu Hvidfiskene kom og
han løftede Harpunen, sagde Moderen: »Udsøg en af de mindste, ikke
de store;« og da der dukkede nogle smaa op, sagde hun: »den der,
den der skal du tage.« Men han svarede: »den er for stor, og først
da en af de allerstørste dukkede op, kastede han Harpunen. Derpaa
slåp han Remmen, og idet hun blev trukken hen til Kanten, sagde
han: »Husker du dengang du gjorde mig blind?« Da hun stoppedes
lidt, skubbede han til hende og sagde: »med den der vil jeg hævne
mig:« men da hun var lige ved Kanten, vendte hun sig om til Sønnen
og raabte: »min Ullo, min Ullo (Kniv), jeg er den som gav dig Die!«
og saa styrtede hun i Vandet, som boblede op over hende. Atter
dukkede hun op og raabte: »min Ullo, min Ullo, jeg gav dig Die!«
og idet hun saaledes dukkede op og raabte paa sin Ullo, drev hun
tilsøes og forsvandt. Der fortælles og, at hun blev forvandlet til en
Hvidfisk og senere seet, men nogle sige, at hendes udspredte Haar
bleve forvandlede til Tænder, og at Narhvalene deraf ere opstaaede.
— Da Hvidfiskene vare af Sigte, gik begge Sødskende hjem, men
nu gave de sig til at græde over Moderen, fordi de tænkte paa at
hun havde opfostret dem, og de bleve forfærdede, og turde om Aftenen
ikke være i deres lille Huus, og de flygtede ind ad paa det store
Fastland, og i det Indre af Landet vankede de omkring. Først da de
droge ud, vilde han ikke engang dræbe Fugle, fordi han havde Medynk
med dem, der skaffede ham Synet, men siden fangede han dog en
Svane, fordi Søsteren vilde have den, og dette, siges der, var hans
eneste Fuglefangst i hele hans Liv. Langt inde i Landet opsloge de
deres Bopæl, og bleve begge uhyre gamle og vare bestandig
venneløse. Endelig vilde de atter vise sig for Mennesker, og de besluttede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
