Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Igimarasugsuk - 4. Om Kumagdlat og Asalok, Kampen med Indlandsboerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
gik han tilsidst sin Vei. Derpaa sagde hun atter: Kissugssuak
pingerssuak o. s. v. Strax aabnede Træet sig igjen og hun krøb
ud og løb videre, men da hun frygtede, at han skulde naae hende
krøb hun ind i en Rævehule. Da hendes Spoer endte der, hørtes
han grave med Hænderne i Jorden, men blev snart træt og gik sin
Yei, kom derpaa igjen og raabte: «Det var Skade at jeg gjemte hende
saalænge, ak jeg stakkels Mand!« Da han saa var borte, gik hun
videre igjen, men da hun endnu frygtede for ham, krøb hun bag nogle
Buske. Atter hørte hun ham komme og sige: »Det var Skade« o.s.v.,
hvorpaa han gik og kom igjen, sigende: »her ende hendes Spor.«
Men da han nu atter var gaaet, løb hun videre og troede nu endelig
at kunne naae Mennesker, for han kom igjen. Tilsidst saae hun nogle
Folk, som gik og plukkede Bær, og da de vilde flygte for hende,
raabte hun: »jeg er Igimarasugsuks Kone.« Derpaa kom de tililende,
toge hende ved Haanden og forte hende hjem. Da hun var ankommen
der, sagde hun: »Igimarasugsuk, som aad sine Koner, har ædt sin
Svoger; hvis han virkelig tragter efter mig, skal han nok komme,
han holder meget af Morskab, derfor skulle I være rigtig høflige imod
ham.« Snart efter kom han ogsaa, men hun skjulte sig bag
Telteskindet. De gik ud for at tage godt imod ham og spurgte: »Dine
Folk derhjemme befinde sig vel?« — »Ja, særdeles vel.« — Men Konen
passede paa fra sit Skjulested gjennem et Kighul. Da han nu var
kommen ind, satte de först Mad for ham, og derpaa gav En ham en
Tromme og sagde: »lad os nu høre lidt af dig.« Han greb rigtignok
Trommen, men gav den derpaa tilbage igjen, sigende: »I burde hellere
lade høre lidt af Eder.« Derpaa greb en af Mændene Trommen og
sang: »Igimarasugsuk den Slemme, som aad sine Koner« — ved disse
Ord rødmede Igimarasugsuk heelt ned til Brystet. — Men da lian
vedblev: »og saa maatte hun spise sin Broders Arm, hun har fortalt os
det« — da traadte Konee frem og sagde: »Nei jeg har ikke spiist den,
jeg har gjemt den under Asken.« Derpaa grebe de ham og holdt ham
fast, medens Konen ståk ham ihjel, sigende: »husker du, da du ståk
i min udstoppede Pels?«
4. Om Kumagdlat og Asalok.
Der levede engang tre Sødskendebørn, ved Navn Kumagdlat,
Asalok og Merak, som holdt overordentligt meget af hverandre. Kumagdlat
boede for sig, og havde sin egen Baad, de to andre boede sammen
for sig og havde Baad sammen, men de besøgte hinanden stadigt
baade tidligt og silde, og morede sig med at prøve hverandres Kræf-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
