Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Om Kumagdlat og Asalok, Kampen med Indlandsboerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
ter. Ligeledes naar de vare i Kajak, fulgtes de altid ad, af indbyrdes
Kjærlighed. Kumagdlat havde en gammel Kjærling boende hos sig,
hun var meget vredagtig, derfor sagde han engang til hende: »arrige
Kjærlinger vil jeg ikke have hos mig, en anden Gang slaaer jeg dig
ihjel.« Nogen Tid efter sagde den Gamle: »Det er ikke uden Grund
at jeg er saa sagtmodig; fra den Tid af, da du blev min Forsørger,
har det gjort mig ondt for dig, derfor er jeg saa sagtmodig.« Da
sagde Kumagdlat: »hvorledes det?« Den Gamle svarede: »ikke sandt,
dine Sødskendebørn elske dig jo saa høit, men de have nu isinde at
snigmyrde dig.« Saaledes sagde hun, fordi hun ikke kunde sove af
Forbittrelse, saa opdigtede hun at de tragtede ham efter Livet. Men
lian begyndte nu at blive ængstelig og at frygte sine Sødskendebørn,
og skjøndt de ellers til ingen Tid af Dagen vare fra hinanderT,
begyndte han nu dog at flye for dem. Engang om Foraaret, da det var
smukt Veir og ganske stille, kom de ind til ham og sagde: »skal Du
ikke ud i Kajak idag?« »Nei,« svarede han, »idag maa jeg lade min
Kajak torre;« og da de nu slet ikke kunde faae ham med, gik de deres
Yei. Da de vare borte, begyndte han at grave sine Teltestænger op
af Sneen, og blev ikke færdig dermed førend de kom hjem. Atter
tidligt den næste Dag kom de ind til ham og sagde: »Skal du ikke
ud i Kajak idag?« Kumagdlat svarede: »Nei jeg maa see at faae
min Kajak tørret, derfor maa jeg atter blive hjemme.« De vilde nu
gjerne have ham med, men da han ikke vilde, forlode de ham og gik
ud i Kajak. Da de nu vare borte satte Kumagdlat sin Baad i
Vandet, ladede den og reiste. Ved Afreisen sagde han til de
Efterbli-vende: »Blot de nu snart vilde følge efter os, vi agte at gaae ud til—
søes paa det sædvanlige Sted;« med disse Ord reiste han. Hans
Samboende bleve staaende og saae efter dem, til de vare gaaede af
Sigte bag Landet, derpaa gik de ind. Da nu Asalok og Merak kom
hjem og ikke traf Kumagdlat mere, udspurgte de deres Iluusfæller og
tik til Svar: »De reiste for lidt siden og sagde, at I snart skulde
følge efter, paa det sædvanlige Sted vil han gaae tilsøes,« sagde han.
Strax tik de Lyst til at følge efter, og næste Morgen tidligt satte de
Baaden i Vandet, ladede den, forlode deres Boplads og gik tilsøes ad
den sædvanlige Vei, men de traf ham ikke mere og fandt intet Sted,
hvor han havde lagt til Land. Nogle fortælle nu, at Kumagdlat havde
Hovedskallen af en spraglet Sæl til Amulet og hvergang han nærmede
sig en Boplads, satte lian den forude paa Baaden, saa kunde Stedets
Beboere ikke see andet end en spraglet Sæl, som dukkede op af
Vandet. Men paa en af disse Pladse fandtes der en Tosse, som
vidste Besked om alt. Han kunde da ogsaa mærke, at Baaden
nærmede sig og gav sig til at raabe: »Baad!« men da Folkene kom ud og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
